Gå til indhold
Verdenspremiere på den mest progressive Multivan – forener fortid med nytænkning

Nyhed -

Verdenspremiere på den mest progressive Multivan – forener fortid med nytænkning


• Ikonisk modelprogram: den nye Multivans karismatiske design viderefører DNA'et fra dens legendariske forgængere.

• 100 % elektrisk i byen: den nye Multivan kommer med plug-in-hybriddrivlinje

• Automatisk gearkasse: alle Multivan-modeller er udstyret med en DSG-dobbeltkoblingsgearkasse som standard

• Mere sikker og nemmere at køre: for første gang kan Multivan køres i semiautomatiseret funktion via IQ.DRIVE Travel Assist

• Op til 25 procent lettere: placering af individuelle bagsæder kan nemt varieres via et nyt skinnesystem

• Praktisk indretning: nyt bord i passagersektionen kan flyttes mellem alle sæderækker og anvendes som midterkonsol mellem forsæderne

• Gearknop og håndbremse er væk: digitaliseret interiør skaber mere plads til fører og forsædepassager

• Den nye Multivan introduceres i andet halvår af 2021 i to karrosserivarianter – en standard og lang version

  • Multivan eHybrid med plug-in-hybrid-drivlinje forventes at få en startpris på under 500.000 kr.

    Det er kun nogle få af nutidens køretøjer, der har opnået kultstatus. En af dem er en MPV: Multivan. Volkswagen Erhvervsbiler har nu verdenspremieren på den nye og syvende generation af den populære MPV, der bygger på et helt nyt koncept. Det nye Multivan er for første gang baseret på den modulopbyggede, tværgående MQB-platform. I teknisk henseende er der tale om et kvantespring: Porteføljen af drivlinjer omfatter for første gang en plug-in-hybrid, der gør det muligt at køre Multivan som et nul-emissions-køretøj. Nye banebrydende assistent-, betjenings- og infotainmentsystemer er også en del af de mange nyheder i den nye Multivan. Designerne hos Volkswagen Erhvervsbiler har videreført, optimeret og finpudset det originale Rugbrøds unikke design-DNA fra generation til generation. Derfor er den nye Multivan også straks genkendelig som en efterfølger til den legendariske ‘T1’.

    Med verdenspremieren på den syvende generation af Multivan tager Volkswagen Erhvervsbiler skridtet ind i en ny æra. Det er et årti, som bliver kendetegnet ved elektrificeringen af drivlinjer i flere tempi og starten på automatiseret kørsel. På den baggrund udvides udvalget af modellinjer i fremtiden og kommer til at bestå af tre søjler: Multivan- og Transporter 6.1-modelprogrammerne og ID.BUZZ, der er produktionsklar og præsenteres i 2022. Hver af disse søjler er af afgørende betydning: I udgaverne Transporter og Caravelle forbliver ‘T6.1’ specialbilen til erhvervsmæssig brug, og udgaven California er autocamper-ikonet. Med ID.BUZZ og ID.BUZZ Cargo, som er skræddersyet til bymiljøet, vil de to fuldt elektriske modeller erobrer nye segmenter i fremtiden. I mellemtiden spiller den nye Multivan fra i år rollen som den meget gennemførte allrounder, der i eHybrid-versionen med plug-in-hybriddrivlinje kan køre midlertidigt som et nul-emissions-køretøj. Samtidig gør dens imponerende samlede rækkevidde den ideel som MPV til de lange køreture. Den byder på op til 4.053 liter bagagerumsplads og kan dermed også nemt transportere alt fra planter til haven over møbler til næsten enhver form for sportsudstyr bortset fra et svævefly eller en yachts. De kan til gengæld smides på en trailer og trækkes afsted med Multivan, der kan klare en anhængervægt på op til 2.000 kg. Den nye generation af Multivan-modeller kommer til salg på markedet i andet halvår af 2021 med en forventet startpris på under 500.000 kr.

    Universalkøretøj – ét køretøj, utallige muligheder

    Med den nye Multivan, der rummer op til syv sæder og fås i udgaverne ’Multivan’, ‘Life’ og ‘Style’, viderefører Volkswagen Erhvervsbiler en særlig automobil livsstil til den opkoblede og digitaliserede nutid og fremtid. Dette universalkøretøj (MUV), som først og fremmest er designet til familier og aktive mennesker med en sportslig livsstil, passer perfekt til utallige former for kørselsbehov med sit helt nye sæde- og varerumskoncept. Dette får endnu større betydning, fordi Volkswagen Erhvervsbiler parallelt med basismodellen også tilbyder den nye Multivan i en version med længere karrosseri og endnu mere opbevaringsplads. Det påregnes desuden, at den nye Multivan takket være modellens alsidighed og lounge-lignende interiør i høj kvalitet også erobrer markedsandele som en business-MPV for virksomheder og et eksklusivt shuttlekøretøj.

    Nul emissioner under kørslen – første Multivan med plug-in-hybriddrivlinje

    En af de vigtigste parametre i udviklingen af den nye Multivan var, at den i modsætning til forgængerne ville kunne tilbydes med en plug-in-hybrid-drivlinje. Årsagen hertil var, at det kun er denne type drivlinje, som gør bykørsel uden emission og lang rækkevidde / lavt samlet forbrug indbyrdes kompatible. Multivan med plug-in-hybriddrivlinje har betegnelsen ‘eHybrid’, og systemydelsen for elmotoren plus den turboladede benzinmotor (TSI) er 160 kW / 218 hk.

    Takket være et litium-ion-batteri på 13 kWh klarer Multivan eHybrid typiske daglige distancer udelukkende på strøm. I Tyskland viser en undersøgelse, som Federal Ministry of Transport and Digital Infrastructure (Forbundsministeriet for transport og digital infrastruktur) har udført, at 95 % af de daglige køreture i bil ikke overskrider 50 kilometers kørsel. Plug-in-hybriddrivlinjen er konstrueret således, at Multivan eHybrid starter udelukkende på strøm og derfor automatisk især på korte ture vil køre uden emission. Den økonomiske TSI-motor aktiveres kun ved en hastighed på mere end 130 km/t.

    Tre 4-cylindrede motorer – to turboladede benzinmotorer og en turbodieselmotor

    Parallelt med plug-in-hybriddrivlinjen tilbydes Multivan-modellen med forhjulstræk og to 4-cylindrede, turboladede motorer TSI-benzinmotorer, der yder henholdsvis 100 kW / 136 hk og 150 kW / 204 hk. Næste år præsenteres desuden en 4-cylindret TDI-turbodieselmotor med en ydelse på 110 kW / 150 hk.

    Automatisk gearkasse – den nye Multivan er standardudstyret med DSG

    Alle drivlinjer er som standard koblet sammen med en DSG-dobbeltkoblingsgearkasse. eHybrid-udgavens 6-trins DSG er en gearkasse (DQ400E), som er særligt udviklet til plug-in-hybriddrivlinjen og udgør en samlet enhed med elmotoren. Gearkassen, der anvendes til TSI-versionerne, og senere TDI’en, er en 7-trins DSG. For første gang nogensinde i Multivan udføres gearskift ”by wire” (kabelfrit) og derfor ekstremt enkelt via en lille DSG-gearvælgerknap på instrumentpanelet.

    Semiautomatiseret kørsel – den første Multivan med ‘IQ.DRIVE Travel Assist’

    Antallet af assistentsystemer er øget markant i Multivan. Afhængigt at specifikationerne er der nu mere end 20 systemer. Standardudstyret omfatter altid Car2X (lokalt advarselssystem), områdeovervågningssystemet Front Assist inklusive citynødbremsefunktion, undvigeunderstøttelse med ny drejeassistent, dynamisk vejskiltegenkendelse, vognbaneassistenten Lane Assist og fartpilot. De innovative nye systemer omfatter ‘IQ.DRIVE Travel Assist’, som muliggør semiautomatiseret kørsel fra 0 til 210 km/t. ‘IQ.DRIVE Travel Assist’ forener den nye adaptive fartpilot ”ACC” med forudseende funktion (lineær kontrol) og Lane Assist (lateral kontrol) til et nyt system, som gør det markant nemmere og sikrere at køre på mellemlange og lange køreture.

    Karismatisk eksteriør – DNA fra verdens mest kendte MPV-design

    Designet er nyt, men signalerer alligevel ”utvetydigt Multivan”. Det er forblevet unikt, fordi den oprindelige modelserie er unik. “Den nye Multivan har arvet de umiskendelige gener fra verdens mest kendte MPV-design,” siger Albert Kirzinger, chefdesigner hos Volkswagen Erhvervsbiler. Det er meget tydeligt, at DNA'et fra dens forgængere spiller en afgørende rolle i udformningen af den nye Multivans design. Kirzinger forklarer: “Vi har taget et kæmpeskridt fremad og optimeret dette ikoniske køretøjs umiskendelige karakter yderligere samtidig med, at vi er forblevet tro mod den typiske Transporter-serie. Vi eksempelvis helt bevist fremhævet den horisontale karakterlinje, som løber rundt om karrosseriet på en T3.” På den nye Multivan er denne karakterlinje optimeret på ”Style”-versionen med detaljer i kromlook. Denne farvekontrast i forhold til lakken fremhæver karakterlinjen endnu mere end på T3 – den tredje generation af det legendariske Folkevognsrugbrød og samtidig den første generation af Multivan. Hvis den nye Multivan bestilles med tofarvet lakering, adskiller denne karakterlinje også de to farveområder fra hinanden.

    Den nye MPV omfatter også et stilelement fra T4 og dermed fra den anden Multivan-generation. Det gælder motorhjelmen, der strækker sig kort og fyndigt fremad under forruden. Albert Kirzinger fortsætter: Det DNA, der kendetegner “T”-modellens alsidige historie, lever videre. I en helt ny Multivan, der ved første øjekast ikke desto mindre er en typisk Transporter. Med et karakterfuldt, indtagende look og et rent, tidløst design.”

    Iøjnefaldende dimensioner – akselafstand, bredde og længde øget

    Proportionerne har ændret sig med den nye Multivan. Sammenlignet med dens forgænger er den nye basisversion af Multivan nu længere og bredere. Samtidig har Volkswagen Erhvervsbiler sænket højden en smule – dog med praktisk taget identisk hovedhøjde i interiøret, dog endnu bedre hovedhøjde i versionerne med det nye panoramaglastag. Nærmere bestemt er den nye Multivan 1.941 mm bred, eksklusive de elektrisk foldbare sidespejle (ekstraudstyr) (+37 mm sammenlignet med Multivan 6.1), 4.973 mm lang (+ 69 mm) og op til 1.903 mm høj (-47 mm). Modellens akselafstand er 3.124 mm (+124 mm). Multivan tilbydes igen i en lang version. Med en identisk akselafstand måler den 5.173 mm fra stødfanger til stødfanger, hvilket gør den 131 mm mere kompakt end forgængeren.

    Nyt udstyr: automatisk åbning og interaktivt lys

    Multivans karrosseri bærer ikke kun et nyt design, det er også teknisk nytænkt. For første gang på en Multivan er det nu eksempelvis muligt at åbne den elektrisk betjente bagklap via bevægelsesstyring (ekstraudstyret ‘Easy open & close’), idet man blot udfører en enkel fodbevægelse. Bevægelsesstyringen anvendes også som en ny funktion i kombination med de elektriske skydedøre, som åbner og lukker elektrisk, hvilket er standard på Style-versionen. Funktionen fås som ekstraudstyr til ‘Multivan’- og ‘Life’-versionerne – begge er som standard udstyret med to manuelt betjente skydedøre (’Life’: inklusive lukkehjælp til skydedørene og bagklappen). De elektrisk betjente skydedøre kan også åbnes udefra med en fodbevægelse via ”Easy open”. Indvendigt kan de – ud over betjening via de respektive dørhåndtag – også åbnes og lukkes via knapper på instrumentpanelet til højre for infotainmentsystemet.

    De interaktive ‘IQ.LIGHT – LED-Matrix-forlygter’, der kan bestilles som ekstraudstyr i stedet for de standardmonterede LED-forlygter, er endnu et eksempel på en ny type udstyr til Multivan. ‘IQ,LIGHT – LED-Matrix-forlygternes’ funktioner omfatter Dynamic Light Assist (permanent fjernlys uden at blænde modkørende trafikanter) og dynamisk kurvelys (præcis oplysning af kurveforløbet). ‘IQ,LIGHT – LED-Matrix-forlygter’ er et eksempel på endnu en ny feature: en vandret, belyst LED-stribe i kølergrillen, som udgør et yderligere element i det automatiske dagskørelys. ‘Style’-versionen er naturligvis udstyret med denne belyste stribe i kølergrillen. Alle nye Multivan-modeller er desuden også udstyret med LED-baglygter som standard.

    Multivans interiør – mere alsidigt og digitaliseret end nogensinde før

    Den første generation af Multivan har altid præget filosofien i det indvendige koncept i de efterfølgende generationer. Og dette gælder selvfølgelig også for den nye Multivan: T3-modellens motor var placeret bagi og ikke foran, som det har været tilfældet siden T4. Som et resultat heraf havde T3 et meget kort overhæng foran. I T3 havde føreren derfor følelsen af at sidde oven på forakslen. Som følge af skiftet til en frontmonteret motor i T4-generationen blev frontsektionen noget længere, og førerens placering rykkede tilsvarende tilbage. Forøgelsen af frontsektionens længde for hver generation skyldtes også sikkerhedshensyn. Den typiske siddeposition i en Multivan blev bibeholdt. Altid. Og dette gælder også for den nye model: højt oppe med en følelse af at sidde langt fremme, hvilket rent faktisk er mere sikkert end nogensinde før.

    Hele interiøret er ligesom eksteriøret helt nyt. Dette omfatter instrumentpanelet – en ergonomisk gennemtænkt indretning med forbundne displays – Digital Cockpit (10,25”display) og infotainment (10”touchskærm). Det er som standard udstyret med et ‘Digitalt Cockpit’ og ‘Ready 2 Discover’ infotainmentsystemet. Dette er altid integreret: onlinetjenesterne ‘We Connect’ og ‘We Connect Plus’ (sidstnævnte i en begrænset periode, som kan forlænges mod et gebyr). De fleste betjeningselementer er designet som digitale touch-knapper. Her er det vigtigt at nævne, at Volkswagen Erhvervsbiler også systematisk anvender den digitale teknologi til at finpudse Multivans typiske praktiske anvendelighed i hverdagen yderligere. Et eksempel på dette er mellemrummet mellem forsæderne, som bruges til at komme om til bagsædet: En Multivan har aldrig en konventionel midterkonsol, som strækker sig igennem kabinen, da denne praktiske, vigtige og typiske adgangsvej til bagsædet ville blive forstyrret af en midterkonsol. Derfor er der heller ingen midterkonsol i den nye Multivan. Som tidligere nævnt er modellen for første gang udstyret med et digitalt og derfor pladsbesparende shift-by-wire-gearvælgersystem til dobbeltkoblingsgearkassen, som er standardudstyr. Parkeringsbremsen betjenes også elektrisk. De to løsninger skaber endnu mere gennemgangsplads til bagsædet mellem førersædet og det forreste passagersæde.

    Nyt skinnesystem – lette bagsæder og bord med stor fleksibilitet

    Selv om der indtil nu aldrig har været nogen midterkonsol monteret i en Multivan, er det meget praktisk at kunne opbevare ting i sådan en. Det samme gælder for bordet bagest i køretøjet, som har været tilbudt i alle Multivan-generationer indtil nu. Derfor har Volkswagen Erhvervsbiler ganske enkelt genopfundet begge og kombineret dem. Vi har udviklet et multifunktionsbord, så det kombinerer begge former for udstyr – det er integreret i sædernes skinnesystem, som også er nydesignet. Takket være et innovativt låsesystem kan dette multifunktionelle udstyr anvendes som en midterkonsol mellem førersædet og det forreste passagersæde eller som udfoldeligt bord med kopholdere og opbevaringsrum på anden eller tredje sæderække.

    Multivan er kendetegnet ved intelligent pladsudnyttelse. Det har den altid været. I den nye Multivan kan denne plads udnyttes bedre end nogensinde før. Det er der flere grunde til: For det første er der nu kun separate sæder bagi – et bænkbagsæde i fuld bredde på tredje sæderække fås ikke længere. For det andet er de nye separate sæder på anden og tredje sæderække, der er udstyret med praktiske nedfoldelige borde, op til 25 % lettere. Afhængigt af specifikationer og placering i passagerkabinen er vægten for disse sæder mellem 23 og 29 kg. Derfor er det nu nemmere at tage dem ud af og sætte dem ind i kabinen samt at arrangere dem fleksibelt i kabinen ved hjælp af det nye skinnesystem. Da bagsædet på tredje sæderække er væk til fordel for individuelle sæder, er det for første gang også muligt blot at fjerne sæderne i den ene side af køretøjet, hvis man eksempelvis skal transportere dyre elcykler. Man bestemmer således selv, hvordan man vil placere de op til fem sæder bagest i køretøjet. At tilbyde den rigtige løsning til alle transportopgaver – lige præcis dette er et typisk kendetegn ved Multivan. Da skinnerne er udstyret med en elektrisk forbindelse, er det desuden muligt at udstyre de yderste bagsæder med sædevarme (ekstraudstyr). Den vigtige funktion, som registrerer, om der sidder en person på sædet, er også udført på denne måde; funktionen giver føreren mulighed for at se, om alle personer bagi hver især har spændt deres sikkerhedssele. Signalet herfor overføres trådløst.

    Pladsgigant – mellem 469 og 4.053 liter bagagerumskapacitet

    Når basisversionen af Multivan er læsset til taghøjde bag ved tredje sæderække, kan den rumme 469 liter bagage; læsset op til taghøjde ved anden sæderække stiger tallet til 1.844 liter (1.850 liter med panoramaglastag). Hvis den fulde varerumskapacitet anvendes op til taghøjde bag ved første sæderække, er pladsen øget til 3.672 liter. De tilsvarende tal for den længere karrosseriversion er 763, 2.171 og 4.005 liter (4.053 liter med panoramaglastag).

    Badet i lys – den første Multivan med panoramaglastag

    Multivan fås desuden med en ny feature i form af et todelt panoramaglastag (ekstraudstyr), der giver dig mulighed for at se stjernerne eller lyset fra en storby om natten. Om dagen strømmer lyset derimod gennem det gennemsigtige tag og bader kabinen i lys; en ”LowE”-coating (lav reflektion / varmereflekterende glas) på det laminerede sikkerhedsglas reducerer den indtrængende termiske stråling med 44 %. Det gennemsigtige område er 913 mm bredt og 403 mm langt foran; oven over anden sæderække er dette klare udsyn mellem 900 og 910 mm bredt og hele 1.284 mm langt. Med panoramaglastaget opnår Multivan i øvrigt en maksimal indvendig højde, som overgår dens forgængere. En ambientebelysning, der fås som ekstraudstyr (afhænger af specifikationen), skaber ligeledes en særlig lysatmosfære.

    Unik – Multivan overfører en særlig livsstil til den moderne æra

    Den nye Multivan er den mest progressive Multivan nogensinde. Den er konstrueret til førere, som elsker et karismatisk design, maksimal fleksibilitet, intelligente detaljeløsninger, opkoblet underholdning, intelligente assistentsystemer og nyskabende drivlinjeteknologi. En drivlinjeteknologi, som mestrer lange strækninger økonomisk og samtidig har et meget lavt emissionsniveau som plug-in-hybrid og klarer kørsel i byområder helt uden emission under kørslen. Den nye Multivan er ved at føre en livsstil inden for bilernes verden ind i den moderne æra. Derfor vil den altid være MPV-modellen til folk på farten, familier, personer med en sportslig livsstil, nysgerrige typer og mennesker, der rejser meget.

    Emner

    Kategorier

    Kontakt

    Thomas Hjortshøj

    Thomas Hjortshøj

    Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
    Volkswagen Danmark

    Park Allé 355
    2605 Brøndby
    Danmark