Gå til indhold
66.577 km emissionsfrie kilometer med glade fodboldsfans

Pressemeddelelse -

66.577 km emissionsfrie kilometer med glade fodboldsfans

Volkswagen var officiel mobilitetspartner for EURO2020 og har gennem turneringens fire uger med stor succes givet masser af fodboldsfans et lift, når de skulle rundt i det indre København. Og det var ikke kun stemningen, der var elektrisk. Det var transporten også.

Den sidste kamp i EURO2020 er fløjtet af. Det blev også slutfløjtet for fire uger præget af fantastisk fodbold, eufori og en vidunderlig fællesskabsfølelse. København var en af værtsbyerne i EURO2020, og Parken lagde græs til fire fodboldkampe, som vi sent vil glemme. Uden for Parken var bybilledet præget af masser af glade og entusiastiske fodboldfans, og mange af dem blev transporteret lydløst og emissionsfrit rundt i Københavns gader i en hvid ID.3 eller ID.4.

Som officiel mobilitetspartner for EURO2020 havde Volkswagen æren af at kunne give de mange fodboldfans et lift. Dette foregik med shuttleservice-konceptet ”Volkswagen Free Chauffeur“, hvor fansene havde mulighed for at blive transporteret emissionsfrit i en ID.3 eller ID.4 i et fast afgrænset område inde i København. Fodboldfansene skulle blot downloade og åbne den officielle app til UEFA EURO 2020, og booke en ”Free Chauffeur“. Kort efter var en chauffør i en ID.3 eller ID.4 på vej og transporterede gruppen på op til tre personer til deres ønskede destination – eksempelvis til hotellet, Parken eller til Fan Zone på Ofelia beach i Københavns havn.

Volkswagen havde en flåde kørende bestående af 25 styk ID.3 Pro og ID.4 1ST Max. Bilerne kørte hver dag fra den 11. juli – dagen før åbningskampen – til den 28. juli i tidsrummet kl. 14 til 22. De 25 styk ID.3 og ID.4 kørte tilsammen intet mindre end 66.577 km emissionsfri kørsel – hvilket svarer til 1,6 gange rundt om jorden. I alt blev det til 6.437 gæster, der benyttede lejligheden til at gøre brug af en ”Free Chauffeur”, når de skulle rundt i København.

Alle chaufførerne i ID.-bilerne var erhvervschauffører og uddannet til opgaven, og en af dem var Bo Hemmingsen fra København, der nød at transportere de mange fodboldfans rundt:

”Vi har kørt med rigtige mange glade fodboldfans, der virkelig har nydt København og at blive kørt rundt til attraktionerne i en elbil. Det har været en fed oplevelse. Det har været sjovt at forklare passagererne, hvordan emissionsfri kørsel i en ID.3 eller ID.4 ligger i tråd med Københavns ambitioner og tiltag indenfor klimaområdet.”

Det var ikke kun passagererne, der nød at køre rundt i København i en ID.3 og ID.4. Bo Hemmingsens oplevelser som chauffør i en ID.4 har åbent hans sind for et skifte til en 100 % elektrisk bil.

”Mange af passagererne vidste ikke, at ID.4 var en elbil, men så snart de mærkede den lydløse kørsel kom der masser af spørgsmål til bilen. Det var første gang, at jeg selv prøvede at køre i en elbil, men nu er jeg overbevist om, at min næste bil også bliver en elbil. Det er første gang i en bil, hvor jeg glæder mig til, at det bliver rødt lys, for så kan man igen mærke køreglæden ved den hurtige, smidige og lydløse acceleration.”

Bo Hemmingsen var en af de 25 chauffører, der fragtede fodboldsfans rundt i København i en ID.3 eller ID.4.


Bo Hemmingsen er blot en af mange danskere, der er omstillingsparat og klar til at køre 100 % på strøm. Markedet for elbiler i første halvår af 2021 er vokset med næsten 50 % i forhold til samme periode i 2020, og Volkswagen er det mest solgte bilmærke i elbilsegmentet, hvor ID.4 i første halvår af 2021 blev nr. 1 med 1.162 solgte og ID.3 blev nr. 3 med 715 solgte.

Og det er kun starten på den omfattende modeloffensiv, som Volkswagen-mærket har igangsat indenfor e-mobilitet. I starten af 2022 venter introduktionen af ID.5 og verdenspremieren på ID.Buzz og ID.Buzz Cargo, og målet er, at i 2030 vil 70 % af Volkswagens bilmodeller være elbiler.

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2020 solgte mærket 24.770 personbiler og 4.143 biler til erhvervslivet. De seneste år har Volkswagen kørt en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med introduktionen af succesfulde modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tog hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der agerer spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange forskellige segmenter.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Nør Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark