Gå til indhold
Volkswagen Motorsport går efter at sætte ny rekord i Pikes Peak Hill Climb Race med I.D. R
Volkswagen Motorsport går efter at sætte ny rekord i Pikes Peak Hill Climb Race med I.D. R

Pressemeddelelse -

I.D.-familiens nyeste medlem: I.D. R Pikes Peak

  • I.D. R Pikes Peak er det mest sportslige medlem af I.D. familien
  • Den eldrevne racer er teknologisk ambassadør for en ny generation af elbiler
  • Verdens mest kendte hill climb race afvikles d. 24. juni 2018 i Colorado, USA

Volkswagens nyeste motorsportsprojekt hedder I.D. R Pikes Peak og er en eldrevet racer i prototypeklassen, der skal deltage i Pikes Peak International Hill Climb d. 24. juni i Colorado, USA.

Den firehjulstrukne sportsvogn kombinerer sin ambassadørrolle for fremtidens eldrevne I.D.-familie med Volkswagen mærkets sportslige R GmbH produkter. Det er samtidig også det første skridt henimod et mere indgående samarbejde mellem Volkswagen R GmbH og Volkswagen Motorsport. Volkswagen har planer om at introducere mere end 20 nye elbiler frem til 2025. Produktionen af den første I.D. elbil er planlagt til at gå i gang i slutningen af 2019 i Zwickau i Tyskland.

”Vi vil være spydspids indenfor e-mobility med Volkswagen og I.D.-familien,” forklarer Volkswagens bestyrelsesmedlem og udviklingschef, Dr. Frank Welsch. ”At deltage i det mest legendariske hill climb race med I.D. R Pikes Peak har ikke kun en symbolsk værdi, det er også en værdifuld test for den generelle udvikling af elbiler.”

Jürgen Stackmann, Volkswagens salgs- og marketingchef, tilføjer: ”Pikes Peak er uden tvivl det mest ikoniske hill climb race i verden. At deltage i dette løb med I.D. R projektet er en fantastisk mulighed for Volkswagen til at lade op til E mobillity, både ud fra et emotionelt og sportsligt perspektiv.”

The International Pikes Peak Hill Climb – blandt aficionados også kendt som “Race to the Clouds” – har siden 1916 været afholdt nær Colorado Springs i Rocky Mountains. Den 19,99 km lange rute starter i 2.800 meters højde og løber op til toppen af bjerget 4,3 km over havets overflade. Sidste gang Volkswagen deltog i Pikes Peak var tilbage i 1987 med en spektakulær Golf , der havde to motorer og en samlet ydelse på 652 hk. Desværre missede den sejren med små marginaler.

”Det er på tide, at vi sætter tingene på plads,” siger Volkswagens motorsportschef, Sven Smeets. ”I.D. R Pikes Peak repræsenterer en ekstremt spændende udfordring for os. Det er en chance for at vise, hvad der er muligt i motorsport med en elektrisk drivlinje. Vores kører, Romain Dumas, og hans team er enormt motiveret og går efter at sætte en ny rekord for eldrevne racerbiler i Pikes Peak.” Den nuværende rekord for elbiler i Pikes Peak er på 8:57.118 min. og blev sat i 2016 af Rhys Millen fra New Zealand

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2017 solgte mærket 29.564 personbiler og 5.266 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Ries Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., hvor Ulrik Drejsig er administrerende direktør.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark