Gå til indhold
ID.4 er kåret til World Car of the Year 2021

Pressemeddelelse -

ID.4 er kåret til World Car of the Year 2021

  • Den første SUV bygget på MEB-platformen modtager flest stemmer fra de 93 internationale jurymedlemmer
  • ID.4 lovprises for innovation og nulemissionskørsel
  • Det er femte gang, at Volkswagen tildeles titlen ”World Car of the Year”

World Car of the Year 2021 er en Volkswagen: Den 100 % elektriske ID.4 vandt over et stærkt felt af konkurrenter til den internationale World Car of the Year-kåring. World Car of the Year-titlen uddeles af mere end 90 internationale journalister fra 24 lande, der stemmer om de bedste innovationer på verdensmarkedet.

”Vi er særdeles stolte over, at vores ID.4 er kåret til World Car of the Year 2021”, udtaler Ralf Brandstättter, CEO for Volkswagen personbiler. ”Det er ikke kun fordi, at det er en af de vigtigste bilkåringer i verden, men også fordi juryen honorerede et godt koncept og et godt hold. ID.4 er den første ID.-model, der markedsføres både i Europa, Kina og USA, og den skal føre vores elektriske offensiv ud i verden. En overbevisende bil, en god idé og World Car of the Year-titlen? Det går ganske godt for os!.”

Betingelsen, for at en bil kan deltage i World Car of the Year-kåringen, er, at den skal være produceret i mindst 10.000 eksemplarer om året og være introduceret på mindst to kontinenter.

”World Car of the Year-titlen markerer en stor succes for hele vores ID. Team,”, udtaler Thomas Ulbrich, bestyrelsesmedlem i Volkswagen med ansvar for teknisk udvikling. ”Det er lykkedes os at udvikle en bil, der er starten på et skifte til e-mobilitet i verdens vigtigste segment – klassen for kompakte SUV’er – og kombinerer dette med glimrende egenskaber som hverdagsbil. Med ID.4, ID.3 og de kommende ID.-modeller gør vi banebrydende e-mobilitet tilgængeligt for flere mennesker.”

Juryen lovpriste bilens nulemissionskørsel og de mange innovative detaljer ved ID.4. Det gælder head-up-displayet med augmented-reality-display, der er standard på udvalgte udstyrsversioner. Det projicerer kørselsinformationer såsom vejvisende pile fra navigationsanlæggets rutevisning op på frontruden. Føreren af bilen ser denne information som et tredimensionelt billede, der er forskudt, så det ser ud som om, at det er 3 til 10 meter ude foran bilen. Det betyder, at skærmens display er perfekt integreret i den rigtige verden udenfor bilen. Når den adaptive fartpilot eller Travel Assist er aktiveret, vil bilen foran ID.4 ved en vis hastighed være markeret med lysende streg i head-up-displayet, hvilket gør det nemmere at holde den korrekte sikkerhedsafstand til den forankørende bil.

ID.4 sætter også ny standard i digitalisering. På den måde kan bilen løbende modtage opdateringer og nye funktioner over-the-air. Volkswagen er det første volumenmærke, der kan tilbyde det i dette volumensegment begyndende fra denne sommer. På den måde er bilen altid up-to-date, og det er samtidig også et vigtigt led i udviklingen af nye forretningsmodeller indenfor digitale services.

Med ID.4 som vinder af den 17. World Car of the Year-kåring fortsætter den en lang og succesfuld historie for Volkswagen ved denne kåring, hvor Golf VI vandt i 2009, Polo i 2010, up! i 2011, Golf VII i 2013.

Volkswagen forventer at levere cirka 150.000 styk ID.4 i år, og den spiller en vigtig rolle i den elektriske offensiv, der er et kerneelement i Volkswagens ACCELERATE-strategi. Det er planen at introducere mindst en elbil om året, og senere i år introduceres den sportslige ID.4 GTX og ID.5.

På grund af COVID 19-pandemien foregik World Car of the Year digitalt i år. Den kan ses igen på YouTube.com/worldcartv.

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2020 solgte mærket 24.770 personbiler og 4.143 biler til erhvervslivet. De seneste år har Volkswagen kørt en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med introduktionen af succesfulde modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tog hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der agerer spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange forskellige segmenter.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Nør Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Relateret materiale

Volkswagen introducerer komplet modelprogram på ID.4 med priser fra 319.995 kr.

Volkswagen introducerer komplet modelprogram på ID.4 med priser fra 319.995 kr.

ID.4 kommer med to størrelser batterier på 52 kWh og 77 kWh Op til 522 km rækkevidde og 125 kW-hurtigladning Syv udstyrsversioner til priser fra 319.995 kr. til 444.995 kr. Danmarkspremiere til marts
Volkswagens elektriske offensiv fortsætter med øget momentum med introduktionen af den nye elektriske ID.4 SUV. I december blev salget af den eksklusive ID.4 1ST skudt i gang, og nu åbnes der fo

ID.4 er Volkswagens første 100 % elektriske SUV og har en rækkevidde på mod cirka 520 km.

​Verdenspremiere på ID.4: 100 % SUV. 100 % elektrisk.

Volkswagens offensiv inden for elbiler tager for alvor fart med introduktionen af ID.4, der efter ID.3 er den anden model baseret på den nyudviklede MEB-elbilsplatform. Det er mærkets første 100 % eldrevne SUV, og den leverer 0-emissionskørsel, uanset om du kører op i bjergene, ud i skovene eller i storbyens jungle.

Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark