Gå til indhold
Kvalitetsoffensiv: Volkswagen gør opladning nemmere og mere komfortabel

Pressemeddelelse -

Kvalitetsoffensiv: Volkswagen gør opladning nemmere og mere komfortabel

  • Fuld gennemsigtighed med ladeomkostninger: På alle volumenmarkeder vil der fremover tilbydes opladning til fastpris; den ensartede takststruktur lanceres allerede nu
  • Ladenetværk over hele Europa: Ét abonnement giver adgang til over 310.000 ladepunkter, herunder 10.000 lynopladere på over 3.000 forskellige lokationer
  • Nemmere opladning: Plug&Charge vil fra midten af 2022 være tilgængelig via softwareopdatering i alle elbiler på MEB-platformen fra volumenmærkerne; nyt partnerskabsprogram
  • NEW AUTO: Opladning & energi er en ny strategisk søjle og kerneforretning i Volkswagen-koncernen

Volkswagen-koncernen starter en stor kvalitetsoffensiv inden for opladning og energi. Volumenmærkerne Volkswagen, CUPRA/SEAT og ŠKODA tilbyder fra nu af ensartede takster for offentlig opladning. Kunderne kan dermed lade op i hele ladenetværket til faste priser pr. kilowatttime. Med dette skridt skaber koncernen optimal gennemsigtighed, når det gælder omkostningerne. Samtidig udbygger Volkswagen-koncernen sit ladenetværk over hele Europa: Elbilskunder kan nu gøre brug af over 310.000 ladepunkter, herunder ca. 10.000 lynopladere på over 3.000 forskellige lokationer. Derudover har Volkswagen planer om et omfattende partnerskabsprogram, som skal give øget komfort ved ladestationer.

”I den elektriske tidsalder har opladning og energi stor strategisk betydning. For det er stadig primært folk, som har opladningsmulighed derhjemme, der beslutter sig for en elbil. Det kan vi ikke være tilfredse med. Med NEW AUTO har vi derfor selv taget hånd om disse ting og investerer selv i komfort, kvalitet og udbygning af ladenetværket. Det er stærkt teamarbejde fra vores volumenmærker og fra koncernen! Det er vores fælles målsætning at begejstre alle mennesker for den elektriske mobilitet”, siger Thomas Schmall, som er Volkswagen-koncernens øverste tekniske chef og CEO for Volkswagen Group Components.

Hildegard Wortmann, som er koncernens øverste salgschef, tilføjer: ”I forbindelse med NEW AUTO-strategien arbejder vi sammen med vores mærker i koncernen konsekvent med en målsætning om at være markedsledende inden for elektrisk mobilitet. Til det formål opbygger vi et komplet økosystem til vores kunder, som også omfatter det vigtige element opladning. Vi ønsker hermed at give dem en komplet integreret, komfortabel og helt igennem positiv opladningsoplevelse, som de ikke finder magen til andre steder.”

Kunderne kan fremover vælge mellem tre grundtakster – hver med faste priser pr. opladet kilowatttime. De nye takster gælder for kunder med We Charge (Volkswagen), Powerpass (ŠKODA), Easy Charging (SEAT/CUPRA) samt Elli og omfatter blandt andet fremragende betingelser for lynopladning hos Ionity. Dermed opfylder Volkswagen ønsket fra mange kunder, som har været klare fortalere for gennemsigtige fastpriser. Priserne kan variere fra land til land, men følger altid samme struktur. Det nye tilbud faciliteres af mærket Elli, som har ansvaret for alle aktiviteter omkring opladning & energi i koncernen.

Mere komfort med Plug&Charge og ”Selected-Partner”-programmet

Kvalitetsoffensiven omfatter derudover et ”Selected-Partner”-program i samarbejde med udvalgte operatører af ladeparker. Det betyder, at særligt komfortable ladestationer fremover vil blive fremhævet i navigationssystemet, og elbilskunderne vil få mulighed for at foretrække disse, når de skal lade op. Kvalitetskriterierne vil blandt andet omfatte pålidelighed, beskyttelse mod vejret samt forplejning. Brugerne kan dermed fremover vælge målrettet at køre til ladestationer, som er overdækket, og hvor man kan købe en kop kaffe. Programmet er planlagt til at starte allerede i år.

Lanceringen af Plug&Charge udgør endnu et element i kvalitetsoffensiven. Funktionen vil fra midten af året blive aktiveret via softwareopdatering i alle elbiler på MEB-platformen fra volumenmærkerne. Bilen identificerer sig så via ISO 15188-standarden sikkert ved de tilsvarende ladestandere og starter automatisk opladningen. Plug&Charge understøttes blandt andet af IONITY, Aral/BP, E.ON og Iberdrola. En række andre partnere er allerede i færd med at forberede tilslutningen.

”Vi ønsker at give vores kunder en optimal opladningsoplevelse og gøre elbilen til det optimale valg som primær bil uden kompromiser. Derfor arbejder vi med fuldt tryk på områderne prisgennemsigtighed, udbygning af netværket og opladningskomfort. Med ”Selected-Partner”-programmet vil vi fremover tilbyde elbilskunderne et hurtigt og klart overblik over de bedste opladningsmuligheder på deres rute. Det vil tilføre en ny kvalitativ dynamik til udbygningen af ladenetværket”, siger Elke Temme, som er CEO for Volkswagen Group Charging GmbH (Elli) og Senior Vice President Charging & Energy hos Volkswagen Group Components.

NEW AUTO: det største engagement i bilindustrien

Med NEW AUTO har Volkswagen-koncernen gjort emnet opladning og energi til en kerneforretning. Koncernen investerer som ingen anden bilproducent i den verdensomspændende opbygning af et åbent lynopladningsnetværk. Frem mod 2025 er der sammen med forskellige partnere planer om at etablere ca. 45.000 High Power Charging-punkter (HPC) i Europa, Kina og USA. Produktpaletten omfatter derudover hele udvalget af opladningsløsninger til privatkunder og virksomheder – fra egen wallbox over en fleksibel lynoplader til opladningstjenester og innovative, smarte takster til grøn strøm. I næste skridt vil Volkswagen integrere elbilen som mobil powerbank i energiforsyningsnettet og skabe ekstra merværdi for elbilskunderne.

Du kan læse mere om Volkswagen WeCharge her.

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2021 solgte mærket 19.513 personbiler og 4.594 biler til erhvervslivet. De seneste år har Volkswagen kørt en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med introduktionen af succesfulde modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tog hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der agerer spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange forskellige segmenter.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Michael Ebeling er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark