Gå til indhold
Livestream Volkswagens årlige mediekonference og verdenspremieren på en ny ID.-model

Pressemeddelelse -

Livestream Volkswagens årlige mediekonference og verdenspremieren på en ny ID.-model


Onsdag den 15. marts vil byde på en lind strøm af nyheder fra Hamborg, hvor Volkswagen afholder to internationale presseevents. Her vil du blive præsenteret for Volkswagens resultater i 2022, høre om mærkets fremtidige strategi, og dagens højdepunkt bliver verdenspremieren på en ID.-konceptbil, der sætter retningen for mærket i de kommende år.

Kl. 10:00 – 11:00

Volkswagens årlige mediekonference
Her præsenterer Volkswagen sine resultater for regnskabsåret 2022. Volkswagen CEO Thomas Schäfer og finansdirektør Patrik Andreas Mayer vil redegøre for tallene. De vil også give et overblik over mærkets strategi, og hvordan Volkswagen har til hensigt yderligere at accelerere mærkets elektriske omstilling og blive den førende udbyder af elektrisk mobilitet.

Kl. 18:30

VOLKSWAGEN - FOR THE PEOPLE
Volkswagen CEO, Thomas Schäfer, vil sammen med topledelsen præsentere mærkets fremtidige strategi, og hvordan man vil positionere Volkswagen-mærket i de kommende år. Til denne VOLKSWAGEN – FOR THE PEOPLE presseevent præsenteres en konceptbil, der giver dig en meget specifik forsmag på en ny elbil fra mærket, som også introducerer et nyt designsprog for Volkswagens fremtidige modeller.

Du har adgang til livestream af Volkswagens årlige mediekonference 2023 og VOLKSWAGEN – FOR THE PEOPLE event via nedenstående links. Du skal benytte samme links til hver af de to presseevents:

https://www.volkswagen-newsroom.com/en/live-stream-5455

https://www.youtube.com/watch?v=4SPDN-JsnJI

https://www.linkedin.com/events/volkswagen-forthepeople7039536732064600064/

Efter afslutning af hver presseevent vil pressetekster, fotos og video etc. være tilgængelig på:

https://www.volkswagen-newsroom.com/en

Emner

Kategorier


Volkswagen har siden 2011 været det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2022 solgte mærket 17.141personbiler og 3.338 biler til erhvervslivet.

Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. I 2021 fulgte introduktionen af ID.4, en elektrisk SUV, der i samme år blev den mest solgte elbil i Danmark. I 2022 blev ID.5 introduceret og bidrog til, at Volkswagen med et salg på 5.210 biler blev det mest solgte mærke i elbilsegmentet med en markedsandel på 16,9 %.

Volkswagen præsenterede i 2021 deres ACCELERATE-strategi, der frem mod 2026 indeholder investeringer for 16 milliarder euro i e-mobilitet, hybriddrivlinjer og digitalisering.

I løbet af 2023 introducerer mærket nye elbiler som ID. Buzz og ID.7, og frem mod 2026 vil Volkswagen på verdensplan introducere 10 nye elbiler. Målet er at kunne tilbyde 100 % elektriske alternativer i alle de store volumensegmenter, og i 2030 skal elbiler udgøre 70 % af Volkswagens totale salg i Europa. I 2033 stopper Volkswagen produktionen af modeller med forbrændingsmotorer til det europæiske marked.

I 2022 udgjorde modeller med forbrændingsmotorer cirka 70 % af Volkswagens salg i Danmark, og her var det især modeller som Polo, Taigo, T-Cross og T-Roc, der sikrede Volkswagens førerposition.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Michael Ebeling er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark