Pressemeddelelse -
Mere dynamisk, mere digital – ny Tiguan fra 394.995 kr.
Tiguan er den mest solgte SUV i Europa, og nu introduceres en ny gennemgribende opdateret version, der skal holde Tiguan på toppen. Udover et skarpere og mere raffineret design byder den nye Tiguan på et væld af innovative nyheder, en ny plug-in-hybrid-version og en 320 hk stærk og ekstraordinær dynamisk topmodel.
I 2016 blev den nuværende Tiguan introduceret og agerede spydspids for Volkswagen-mærkets modeloffensiv indenfor SUV-segmentet. Det gjorde den med så stor succes, at Tiguan i 2019 blev produceret i cirka 911.000 enheder og dermed blev Volkswagen-mærkets mest populære model på verdensplan. Nu ruller en ny og opdateret Tiguan af samlebåndet, der lander hos de danske Volkswagen-forhandlere i løbet af oktober måned. Elektrificeret, digitaliseret og online er Tiguan klædt på til fremtiden og står som den ideelle SUV i en moderne tid.
På alle teknologiske parametre har Tiguan taget et stort skridt frem. Den vil for første gang blive tilbudt med plug-in-hybrid-teknologi og en separat sportslig Tiguan R-model med 320 hk. Blandt nyhederne er også nye 2,0 TDI-turbodieselmotorer med twin dosing-teknologi, der gør det til nogle af verdens reneste dieselmotorer.
Tiguan var i forvejen veludstyret, når det kom til assistentsystemer, men også her er modellen opdateret blandt andet med det nye Travel Assist, der muliggør delvist selvkørende kørsel ved hastigheder på op til 210 km/t. Nye IQ.LIGHT LED-Matrix-forlygter (ekstraudstyr) leverer optimal oplysning af vejbanen under alle forhold og øger både sikkerhed og kørekomforten.
Ombord i Tiguan er også den nyeste generation af MIB3-infotainmentsystemer, der er online og giver adgang til en stribe af internet-baserede services og funktioner. Førerpladsen er også up-to-date med et multifunktionsrat, der har berøringsaktiverede funktionstaster, og klimanlægget er nu udstyret med berøringsaktiverede skydelærer til justering af varme/køling. Alle disse nye innovative tekniske detaljer skaber sammen med den rummelige og fleksible indretning en højteknologisk SUV, der klarer alle udfordringer i den travle hverdag.
Tre udstyrslinjer – fra meget til mere.
Den nye Tiguan tilbydes i tre udstyrsvarianter med priser, der starter ved 394.995 kr. for en 150 hk 1,5 TSI EVO Life (Pris med DSG-gear: 414.995 kr.). Tiguan byder i Life-versionen på standardudstyr som 17” Montana alufælge, LED-forlygter, læderbeklædt multifunktionsrat med varme, adaptiv fartpilot, trådløs App-Connect, 3-zoner klimaanlæg og Discover Media med navigation og 8 højttalere. Tiguan Life kan også bestilles med 150 hk 2,0 TDI og som eHybrid (DK-intro: marts 2021).
Den mere luksuriøse Tiguan Elegance koster fra 469.995 kr. med en 150 hk stærk 1,5 TSI og 7-trins DSG-gear. Udover den raffinerede drivlinje byder en Tiguan Elegance på standardudstyr som de avancerede og effektive IQ.Light LED-Matrix-forlygter, Travel Assist, 18” Frankfurt letmetalfælge, stemningsbelysning i interiøret i 30 valgfrie farver, el-betjent bagklap med Easy-Open-funktion (åbnes ved at bevæge foden under bagkofangeren), Digital Cockpit Pro-instrumentering, Topkomfort-forsæder, parkeringsassistent, bakkamera og nøglefri betjening. Tiguan Elegance kan også bestilles med 2,0 TSI-motorer (190 eller 245 hk), 2,0 TDI-turbodieselmotorer (150 eller 200 hk) samt eHybrid (245 hk, DK-intro: december)
Tiguan R-Line kommer med samme standardudstyr som en Tiguan Elegance og koster fra 534.995 kr. med 150 hk 1,5 TSI-motor og 7-trins DSG-gear. Visuelt skiller Tiguan R-Line sig ud med en frontkofanger, der har store køleluftindtag omkranset af markante C-formede designelementer. 19” Valencia letmetalfælge, karrosserifarvede sidepaneler på dørene, R-logoer integreret elegant i forskærmene og en bagkofanger med diffuserlook og integrerede udstødningsrør giver Tiguan R-Line et eksklusivt og sportsligt udseende. Tiguan R-Line kan også bestilles med 2,0 TSI-motorer (190 og 245 hk), 2,0 TDI-motorer (150 og 200 hk) samt eHybrid (245 hk)
Plug-in-hybrid og separat Tiguan R sportsmodel.
For første gang vil Tiguan også blive tilbudt i en eHybrid-version med en plug-in-hybrid-drivlinje bestående af en 1,4 TSI-turbobenzinmotor og en elmotor, der – afhængig af udstyrsversion – giver mulighed for at køre op til cirka 50 km på strøm. Plug-in-hybrid-drivlinjens samlede systemydelse på 245 hk og 400 Nm resulterer samtidig i en suveræn kombination af trækkraft, kørekomfort og sportslige præstationer.
Volkswagens afdeling for rendyrkede sportsmodeller – R GmbH – har for første gang udviklet en selvstændig sportslig model – Tiguan R. Eksperterne hos R GmbH har udviklet et nyt firehjulstræksystem med et såkaldt ”R-Performance Torque Vectoring”, der ikke kun fordeler motorkraften mellem for- og baghjul, men også individuelt mellem venstre og højre baghjul, hvilket løfter køredynamikken til nye højder. I motorrummet ligger en 2,0 TSI-high-performance-sportsmotor, der via en 7-trins DSG-gearkasse sender 320 hk og 400 Nm ud til de fire hjul.
Tiguan R forventes introduceret i starten af 2021 og koster fra 779.995 kr.
Se den komplette prisliste på den nye Tiguan her.
Emner
Kategorier
Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2019 solgte mærket 31.107 personbiler og 5.482 biler til erhvervslivet. De seneste år har Volkswagen kørt en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med introduktionen af succesfulde modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tager hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der bliver spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange forskellige segmenter.
Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Nør Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Ulrik Drejsig.