Gå til indhold
I forbindelse med introduktionen af den opdaterede Arten udvides modelpaletten med en sportslig 320 hk R-model og eHybrid plug-in-hybrid.
I forbindelse med introduktionen af den opdaterede Arten udvides modelpaletten med en sportslig 320 hk R-model og eHybrid plug-in-hybrid.

Pressemeddelelse -

Opdateret Arteon introduceres som Shooting Brake, plug-in hybrid og sportslig R-model

En model, to karrosserivarianter. Ny Arteon Shooting Brake introduceres parallelt med opdateret Arteon.

Avantgarde design. Arteon og Arteon Shooting Brake er med deres karakteristiske eksteriør og interiør et markant designstatement.

Arteon Shooting Brake. Denne nye elegante tilføjelse til modelprogrammet nyfortolker på karismatisk vis stationcar-konceptet.

100 % digital. Hele Arteon-serien har fået en gennemgribende teknisk opdatering og er standardudstyret med ”Digital Cockpit Pro”.

Arteon eHybrid. Volkswagen tilbyder for første gang en plug-in-hybrid-drivlinje med 218 hk i Arteon.

Premium Performance. Volkswagen R har til Arteon udviklet en højtydende sportsmotor med 320 hk og nyt firehjulstræksystem.

2,0 TDI med twin dosing. Dobbelt SCR-katalysator reducerer NOx med op til 80 %.

190 TSI-motor med høj kompression. Innovativ B-cyklus forbrændingsproces øger motorens effektivitet med op til 10 %.

Introduktion i Danmark. Den opdaterede Arteon og Arteon Shooting introduceres i Danmark til oktober. eHybrid og R-versionerne følger i januar 2021.

Arteon er Volkswagens Gran Turismo – en avantgarde-model og allrounder, der på én gang er effektiv og sprudler af køreglæde. Volkswagen optimerer og udbygger nu produktpaletten med en helt ny variant som en del af en verdenspremieren på den opdaterede Arteon: den nye Arteon Shooting Brake – et sporty og progressivt designstatement i stationcar-segmentet. Den nye model introduceres i Danmark til oktober og eHybrid- og R-versionerne følger efter i januar 2021. Ralf Brandstätter, der for nyligt blev udpeget som administrerende direktør for Volkswagen Personbiler, udtaler: “Arteon Shooting Brake tilbyder ekstra plads til folk, der lever et liv med fart på. Den er designet til alle de bilister, der sætter lige så meget pris på individuel stil og innovative teknologier som på funktionalitet og fleksibilitet. ”Der har aldrig været en lignende Volkswagen som denne før! Klaus Zyciora, designchef for Volkswagen-koncernen siger: "Arteon Shooting Brake fusionerer den progressive dynamik i en Gran Turismo med stationcar-modellens fleksibilitet fortolket på en ny og ekstremt udtryksfuld måde."

Arteon eHybrid – sportslige præstationer og nulemissionskørsel

Plug-in-hybrid drivlinje med 218 hk. Parallelt med introduktionen af Arteon Shooting Brake introducerer Volkswagen en omfattende opdatering Arteon. Alle nyhederne tilbydes i begge karrosserivarianter og omfatter for første gang i Arteon en plug-in-hybrid-drivlinje, der yder 218 hk. ”Den verdensomspændende efterspørgsel på hybrid-biler er i kraftig vækst. Af den grund fandt vi det vigtigt at tilbyde begge Arteon-varianter som eHybrid med en plug-in-hybrid-drivlinje allerede i 2020 ”, udtaler Jürgen Stackmann, bestyrelsesmedlem i Volkswagen personbiler med ansvar for salg, marketing og eftersalg. Dr. Frank Welsch, bestyrelsesmedlem i Volkswagen personbiler med ansvar for teknologisk udvikling, tilføjer: "Rækkevidden på strøm vil være tilstrækkelig for de fleste ejere af en Arteon eHybrid og Arteon Shooting Brake eHybrid. De vil være i stand til at dække deres daglige ture med nulemissionskørsel.” Jürgen Stackmann følger op: "Arteon eHybrid og Arteon Shooting Brake eHybrid appellerer til både følelser og intellekt - hvilket giver dem en unik appeal inden for deres segment."

Arteon R - premium performance leveret af Volkswagen R

Sportsmotor med 320 hk. Bogstavet ”R” står for premium performance inden for Volkswagen-mærket. Et sportsligt og karakterstærkt design holdes i balance med forventningerne til hverdagens krav og kørselsbehov. Disse egenskaber præger også de nye og første R-modeller af Arteon, der i fremtiden vil indtage positionen som de sportslige topmodeller i Arteon-programmet. Jost Capito, chef for Volkswagen R udtaler: ”Med Arteon R og Arteon Shooting Brake R bevæger Volkswagen sig længere ind i segmentet for højtydende premiumbiler. Det er ikke kun motoreffekten på de 320 hk, der er fascinerende, men også måden hvorpå disse biler omsætter deres suveræne motorkraft til acceleration og fremdrift. Vi har udviklet en ny, progressiv teknologi, som vi kalder for R-Performance Torque Vectoring. Her varierer firehjulstrækket ikke kun fordelingen af motorkraften mellem akslerne, men også mellem baghjulene og kan i ekstreme tilfælde overfører op til 100 % af motorkraften til et hjul. Dette løfter køredynamikken op på et nyt niveau.”

Seks højteknologiske TDI- og TSI-motorer

Høj effektivitet. Lav emission. I alt vil der være tre turboladede TSI-benzinmotorer, to turboladede TDI-dieselmotorer og – som noget nyt – en plug-in-hybrid-drivlinje (eHybrid) tilgængelig i den opdaterede Arteon og Arteon Shooting Brake. TSI'erne yder henholdsvis 190 hk, 280 hk og hele 320 hk i den sportslige R-version. eHybrid kører også med en TSI-motor, der yder 156 hk, og en 115 hk elmotor øger motorkraften yderligere. TDI-dieselmotorerne yder 150 hk og 200 hk. Alle motorerne er kendetegnet ved en imponerende brændstoføkonomi, lav emission og et kraftigt drejningsmoment. Takket være denne række af innovative motorvarianter, dækker den nye Arteon og Arteon Shooting Brake en bred vifte af kørselsbehov. Motorernes høje effektivitet er opnået ved hjælp af en stribe innovative motor- og udstødningsteknologier.

TSI med B-cyklus forbrændingsmetode. Den 190 hk stærke 2.0 TSI-motor er en af de tekniske innovationer inden for benzinmotorerne. I denne motor muliggør den såkaldte B-cyklus forbrændingsproces et særligt højt kompressionsforhold, der øger effektiviteten med op til 10 %. Det er resultater, der kan mærkes: lavere forbrug og lavere emission samt mere drejningsmoment allerede fra lave omdrejninger, hvor motoren yder 320 Nm mellem 1.500 og 4.100 o/min.

TDI med twin dosing. Volkswagen anvender også nye teknologier i sine turboladede TDI-dieselmotorer. Takket være twin dosing - et dobbelt SCR-katalysatorsystem (SCR: selective catalytic reduction) med to separate AdBlue-indsprøjtninger – reduceres NOx-emission med op til 80 % afhængig af motorvariant. Hidtil har twin dosing-systemet kun været benyttet på den 150 hk stærke 2,0 TDI EVO-motor, men i forbindelse med introduktionen af den opdaterede Arteon introduceres systemet også på 2,0 TDI-dieselmotoren med 200 hk. Denne TDI-dieselmotor kan også kombineres med 4MOTION-firehjulstræk.

Travel Assist gør Arteon delvist selvkørende.

Rækken af tekniske innovationer omfatter ikke kun drivlinjer men også nye IQ.DRIVE-assistentsystemer. Travel Assist, der debuterede i den opdaterede Passat i 2019, tilbydes for første gang i Arteon. Systemet muliggør delvis automatisk kørsel inden for et hastighedsområde fra 0 km til 210 km/t, og gør kørsel i stop-and-go-trafik og ved vejarbejde mere sikker og komfortabel. En integreret del af Travel Assist er den adaptive fartpilot med forudseende hastighedsstyring. Den adaptive fartpilot reagerer på hastighedsgrænser, byer, sving, rundkørsler og kryds med tilsvarende hastighedstilpasning. Lane Assist, der holder køretøjet i midten af vognbanen og Front Assist inkl. City Emergency Brake og fodgængerovervågning udgør også en del af Travel Assist-funktionen. Rear View-bakkameraet er blevet yderligere optimeret og har nu også blandt andet en hjørnevisning (som udvider kamerabilledet på infotainmentsystemets skærm fra 90 grader til en vidvinkel på 170 grader) og en speciel trailervisning (visning af trækket ovenfra for at gøre det lettere at manøvrere traileren).

Mere Avantegarde udenpå og indeni.

Frontdesign med unik lyssignatur. Arteons designstil følger ikke en arketype eller trend. Den elegante og dynamiske Arteon skiller sig ud fra mængden blandt andet takket være sit karakteristiske frontdesign, der nu er blevet forfinet endnu mere. De nye Arteon-modeller kan genkendes på en række designelementer, der giver frontdesignet et skarpere udtryk. For første gang kan Arteon også konfigureres med nye LED-dagskørelys, der ikke kun løber under de standardmonterede LED-forlygter, men fortsætter ind i kølergrillen parallelt med kromlisterne (ekstraudstyr) – lys er det nye krom. Dermed har Arteon fået en ny og umiskendelig signatur både i mørke og dagslys. LED-baglygterne har også fået nyt design.

Shooting Brake er statiocar med smuk på. Fra B-stolperne og bagud adskiller den nye Shooting Brake sig fra den velkendte 5-dørs fastback-version, der blev introduceret i 2017. Marco Pavone, chef for Volkswagen eksteriør design fortæller: ”Vi har trukket taglinjen markant længere bagud og det samme gælder for de bageste sideruder. Hjulkasserne er blevet udvidet for at give Shooting Brake en meget kraftig skulderlinje. Dette skaber et indtryk en sportslig bil, selvom du har funktionalitet som i en 5-dørs bil. ” Hovedhøjden i Shooting Brake er øget med 11 mm ved forsæderne og 48 mm ved bagsæderne i forhold til den 5-dørs Arteon fastback.

Op til 1.632 liter bagagerumskapacitet. Åbn bagklappen i den formfuldendte Arteon Shooting Brake, og du har adgang til et 565 liter stort bagagerum, hvis du pakker bagagerummet op til toppen af bagsædets ryglæn (fastback: 563 liter). Pakker du i stedet bilen med bagage helt op til taget og helt frem til forsæderyglænene, øges lastekapaciteten til 1.632 liter (fastback: 1.557 liter). I begge biler er maksimal længde af bagagerummet 2.092 mm (op til forsæderne).

Nyt eksklusivt interiør. Den opdaterede Arteon er udstyret med et nydesignet, eksklusivt interiør, der er tilpasset bilens karisma og eksklusive karakter. Instrumentbordet har fået et mere stilrent og cool designudtryk, og interiøret byder nu på mere markante dekorative elementer, der løfter interiørets eksklusive appeal.

Begge Arteon-modeller er standardudstyret med Digital Cockpit Pro med 10,25” display, hvor føreren hurtigt kan skifte mellem tre layouts af instrumenteringer. Arteon kommer med den nyeste generation af MIB3 infotainmentsystemer, der blandt andet har stemmestyrede funktioner og er online, hvilket giver mulighed for over-the-air-opdateringer. Betjeningen af diverse funktioner er gjort lettere blandt andet ved hjælp af berøringsaktiverede skydelærer til klimaanlægget og et nyt multifunktionsrat med berøringsaktiverede funktioner.

Nyt i Arteon er også den nu trådløse integration af apps via “App-Connect Wireless” til “Apple CarPlay” og “Android Auto” (Google), og et kraftfuldt high-end lydsystem på 700 watt fra lydspecialisterne harman/kardon (ekstraudstyr), der har er tilpasset lydsystemet specifikt til Arteon- og Arteon Shooting Brake. Som ekstraudstyr fås baggrundsbelysning i instrumentbordet og på dørene, der kan justeres i op til 30 farver, hvilket giver det nye interiør en mere unik og eksklusiv atmosfære. Lys er det "nye krom".

Se video med den nye Arteon her.

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2019 solgte mærket 31.107 personbiler og 5.482 biler til erhvervslivet. De seneste år har Volkswagen kørt en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med introduktionen af succesfulde modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tager hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der bliver spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange forskellige segmenter.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Nør Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Ulrik Drejsig.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Relateret materiale

Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark