Gå til indhold
Passat GTE – sportslimousine og elbil i én pakke fra 499.990 kr.

Pressemeddelelse -

Passat GTE – sportslimousine og elbil i én pakke fra 499.990 kr.

• 115 hk elmotor + 156 hk 1,4-liters turboladet benzinmotor

• op til 50 km rækkevidde på strøm

• 0-100 km/t på 7,4 sek. og 225 Km/t

Til april introduceres den nye Passat GTE, der med innovativ plug-in-hybrid-teknologi åbner et nyt kapitel i Passats 43-årige lange historie. Den avancerede drivlinje i GTE giver køreoplevelsen en ny dimension ved at kombinere imponerende præstationer og sportsappeal med elbilens suveræne kørekomfort og gode driftsøkonomi.

Kilden til den unikke køreoplevelse i Passat GTE er plug-in-hybrid-drivlinjen, der består af en 115 hk elmotor, en 156 hk 1,4-liters turboladet benzinmotor, en 6-trins DSG-gearkasse og et 9,9 kWh Lithium-Ion-batteri. De to motorer kan benyttes på forskellige måder ved, at føreren vælger blandt fire køreprogrammer på touchskærmen eller med et tryk på en knap, så drivlinjen altid er optimeret til den specifikke kørselssituation.

Passat GTE starter automatisk i ”E-Mode”, hvor den kører som elbil med smidig acceleration, minimal støj, nul udstødning og en rækkevidde på op til 50 km. Er batteriet ikke ladet nok op, eller er udendørstemperaturen meget lav, vil TSI-motoren automatisk starte og være den primære motorkraft. Når batteriet er tilstrækkeligt opladt, eller føreren har brug for ekstra motorkraft, skiftes automatisk til ”Hybrid-program”, hvor systemet regenerer strøm ved deceleration og automatisk skifter mellem at køre med TSI-motoren og/eller elmotoren alt efter kørselssituation. Hvis ”Battery Charge” programmet vælges, vil systemet altid sikre, at der vil være strøm nok på batteriet, til at bilen i slutningen af turen vil kunne køre på strøm.

Ved et tryk på knappen ”E-Mode” ved gearstangen kan føreren også manuelt vælge at køre udelukkende på strøm.

Med et tryk på GTE-knappen får du motorkraft og præstationer, der er en sportslimousine værdig. Nu leverer elmotor og benzinmotor en samlet ydelse på 218 hk og 400 Nm drejningsmoment, og Passat GTE når 100 km/t på blot 7,4 sek. (Variant: 7,6 sek.) og har en topfart på 225 km/t. GTE-funktionen giver ikke kun mereffekt i motorrummet, motorlyden og DSG-gearkassens skiftekarakteristik bliver mere sportslig, og er bilen udstyret med adaptiv undervogn (DCC), vil affjedringen i GTE-programmet føles strammere.

Elmotoren i Passat GTE får strøm fra et lithium-ion-batteri, der kan lades op på to måder. Enten via en almindelig 230 volt stikontakt, hvor en fuld opladning tager 4 timer og 15 minutter, eller via en wallboks monteret i eksempelvis garage eller carport. Ladeboksen reducerer ladetiden til 2 timer og 30 minutter.

GTE-versionen skiller sig visuelt ud fra de øvrige Passat-modeller ved have en blå linje, der løber oven på forlygterne og igennem kølergrillen, og frontkofangeren har C-formede LED-kørelys som på e-Golf og sorte horisontale finner i hver side som på Golf GTI. 17” London-alufælge hører også til GTE-looket.

Interiørets design afspejler drivlinjens innovative teknologi og GTE-versionens sportslige karakter. Instrumenteringen og det standardmonterede Composition Media radiosystem med 6,5” touchscreen og BlueTooth er tilpasset Passat GTE’s specielle drivlinje. Eksempelvis har instrumenteringen et såkaldt ”powermeter”, hvor du kan se, hvor meget strøm du bruger eller regenerer. Som ekstraudstyr fås ”Discover Media” og ”Discover Pro” navigationssystemer, og med dem følger ekstra funktioner så som rækkeviddemonitor, energi-flow indikator og nul-emission-statistik.

Passat GTE er udstyret med det smarte CarNet e-remote, hvor du via din smartphone kan programmere opvarmning af kabinen, starte eller stoppe opladning, se opladningsniveauet og rækkevidden på strøm, vise kørselsdata som gennemsnitshastighed og køretid, eller du kan se, hvor din Passat GTE er parkeret, når du har været rundt i byen.

Passat GTE koster som fire-dørs 499.990 kr. og som Variant 514.990 kr., og med de lave driftsomkostninger vil Passat GTE også være attraktiv for firmabilspublikummet med beskatningspriser på henholdsvis 433.927 kr. og 446.995 kr. for en Variant.

Læs mere om Passat GTE på www.volkswagen.dk

Related links

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2015 solgte mærket 22.500 personbiler og 4.200 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Ulrik Drejsig er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Ulrik Schönemann.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Relateret materiale

CLEVER og Volkswagen indgår samarbejde om nyt koncept, med én fast månedlig betaling til el- og hybridbilskunder

CLEVER og Volkswagen starter samarbejde om ubegrænset strøm til fast pris

CLEVER har nyligt lanceret et unikt opladningskoncept, der skal gøre det lettere og mere gennemsigtigt at være dansk el- og hybridbilskunde. Konceptet hedder CLEVER Unlimited og går i al sin enkelthed ud på, at kunden betaler én samlet pris pr. måned og har ubegrænset brug af strøm samt fri adgang til CLEVERs ladenetværk. Nu indgår Volkswagen samarbejde med CLEVER omkring netop dette nye koncept.

Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark