Pressemeddelelse -
Premiere på den nye T-Cross – omfattende opdatering af en bestseller
· Første fotos og informationer om den nye faceliftede T-Cross, der lanceres i starten af 2024
· Interiør med forbedret materialekvalitet, nye infotainmentsystemer og et komplet digitalt cockpit
· Travel Assist tillader semi-automatisk kørsel i T-Cross og øger både komfort og sikkerhed
· T-Cross er af en de mest populære SUV-modeller i klassen med over 10.000 solgte i Danmark siden introduktionen i 2019
Volkswagen har løftet sløret for en gennemgribende opdateret T-Cross, der kommer med et nyt eksteriørdesign, mere standardudstyr, nye assistentsystemer og et nydesignet interiør i høj kvalitet. T-Cross har siden introduktionen for fire år siden spillet en vigtig rolle i Volkswagens succesrige modeloffensiv i SUV-segmentet. Cirka 1,2 millioner har på verdensplan valgt T-Cross, mens der i Danmark er solgt over 10.000, og nu fortsætter succesen med den nye, opdaterede T-Cross, der lanceres i 2024.
Imelda Labbé, direktionsmedlem med ansvar for salg, marketing og eftersalg: “Vi lyttede nøje til vores kunder og har systematisk bygget på T-Cross’ styrker. Det opdaterede design, det nye infotainmentsystem og den forbedrede kvalitet i interiøret er inspireret af biler i klassen over T-Cross. Vores kompakte SUV tilbyder god af plads til en familie på fem, masser af bagageplads, brændstoføkonomiske motorer og et højt sikkerhedsniveau."
Moderne karakterstærkt design og friske nye farver.
Udefra er den opdaterede T-Cross umiddelbart genkendelig på det nye design med nye kofangere for og bag, nye integrerede LED-forlygter med en LED-lysstribe i kølergrillen, LED-kørelys og LED-baglygter. De avancerede adaptive IQ.LIGHT-LED-matrix-forlygter, der kendes fra andre Volkswagen-modeller, tilbydes for første gang på T-Cross. Tre nye, friske farver bidrager til at fremhæve T-Cross’ karakterstærke design: Grape Yellow (en sprød, sporty gul), Clear Blue Metallic (en elegant og afdæmpet lyseblå) og Kings Red Metallic (en levende, dyb rød).
Ny generation af infotainmentsystemer og et interiør i høj kvalitet.
Det centrale element i interiøret i den nye T-Cross er det nye, fritstående infotainmentdisplay, der kommer i to versioner med en touchskærm på henholdsvis 8” i standardversionen og 9,2” i topversionen. Derudover vil alle versioner af den firedørs fem-personers SUV nu være udstyret med digitale instrumenter som standard. Instrumentbordet i T-Cross er også komplet nydesignet og har nu – som i større VW-modeller – blødt polstrede overfladematerialer af en væsentlig højere kvalitet. Det samme gælder for dørbeklædningen på Style og R-Line versionerne. Et manuelt klimaanlæg er standard, og det automatiske Air Care Climatronic-klimaanlæg med baggrundsbelyste berøringsskydere tilbydes som ekstraudstyr.
Gennemtænkt, fleksibelt og rummeligt interiør
T-Cross har altid haft et af de mest rummelige og alsidige interiører for SUV’er i minibilsklassen. Den imponerer med sit gennemprøvede betjeningskoncept, god plads for op til fem personer, et bagsæde, der kan længdeforskydes med op til 140 mm, og et fleksibelt indrettet bagagerum. Når alle sæder er optaget, tilbyder T-Cross en bagagerumskapacitet på 385 og op til 455 liter, når den er læsset op til toppen af bagsædets ryglæn. Når det bagsædets ryglæn er foldet ned (60:40 split), skaber dette et fladt lastområde med en volumen på op til 1.281 liter (lastet op til toppen af forsædets ryglæn). Det forreste passagersæde kan desuden lægges ned, hvilket er standard på alle versioner. Det giver en plan overflade med en længde på 2.398 mm, der kan rumme alt fra surfboards til paraglidere.
Volkswagen har også øget anhængertrækkets kugletryk fra 55 til 75 kg, hvilket giver større muligheder for at trække en tung trailer. Samtidig øges den maksimalt tilladte vægt af cykler, der kan transporteres på en holder monteret på anhængertrækket – noget, der er særligt vigtigt for transport af el-cykler.
Travel Assist tilbyder mere komfort og sikkerhed.
Den nye T-Cross er en af de eneste biler i dette segment, der kan fås med udstyr som det avancerede Travel Assist-assistentsystem. Afhængig af trafikken foran og den tilladte hastighed kan Travel Assist automatisk øge eller reducere hastigheden, og det kan også tage højde for lokale hastighedsbegrænsninger, sving og rundkørsler i sine indgreb. Samtidig kan Lane Assist hjælpe med at holde bilen i sin vognbane. Den nye T-Cross kan automatisk udføre stop-and-go-kørsel, når den er udstyret med DSG-gearkasse.
LED-forlygter, LED-baglygter og "Digital Cockpit" som standard.
Den væsentligt opgraderede basisversion af T-Cross kommer med standardudstyr som de nye LED-forlygter (i stedet for halogen), nye LED-baglygter, et multifunktionskamera, Dynamic Road Sign Display, det digitale cockpit og et nyt infotainmentsystem i alle udstyrsversioner. Life-versionen kommer desuden med nye 16-tommer alufælge og et læderbeklædt multifunktionsrat. Topversionerne hedder Style og R-Line, der bl.a. er standardudstyret med IQ.LIGHT-LED-Matrix-forlygter. De nye T-Cross-modeller er udstyret med de velkendte, effektive TSI-motorer med 95 og 116 hk (1,0 TSI) og 150 hk (1,5 TSI med automatisk cylinderfrakobling og DSG-gear)
Der er åbnes for forsalg i tredje kvartal af 2023, men markedslanceringen i de enkelte lande begynder i første kvartal af 2024. På trods af de mange og omfattende forbedringer kommer den nye T-Cross med en meget attraktiv basispris.
Emner
Kategorier
Volkswagen har siden 2011 været det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2022 solgte mærket 17.141personbiler og 3.338 biler til erhvervslivet.
Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. I 2021 fulgte introduktionen af ID.4, en elektrisk SUV, der i samme år blev den mest solgte elbil i Danmark. I 2022 blev ID.5 introduceret og bidrog til, at Volkswagen med et salg på 5.210 biler blev det mest solgte mærke i elbilsegmentet med en markedsandel på 16,9 %.
Volkswagen præsenterede i 2021 deres ACCELERATE-strategi, der frem mod 2026 indeholder investeringer for 16 milliarder euro i e-mobilitet, hybriddrivlinjer og digitalisering.
I løbet af 2023 introducerer mærket nye elbiler som ID. Buzz og ID.7, og frem mod 2026 vil Volkswagen på verdensplan introducere 10 nye elbiler. Målet er at kunne tilbyde 100 % elektriske alternativer i alle de store volumensegmenter, og i 2030 skal elbiler udgøre 70 % af Volkswagens totale salg i Europa. I 2033 stopper Volkswagen produktionen af modeller med forbrændingsmotorer til det europæiske marked.
I 2022 udgjorde modeller med forbrændingsmotorer cirka 70 % af Volkswagens salg i Danmark, og her var det især modeller som Polo, Taigo, T-Cross og T-Roc, der sikrede Volkswagens førerposition.
Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Michael Ebeling er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.