Pressemeddelelse -
Verdenspremieren på faceliftet Golf 8 markerer 50-års jubilæet for den ikoniske model
- Ny hardware og software: Golf 8 er udstyret med den nyeste generation af Volkswagens infotainmentsystemer, der har en hurtig processor, intuitiv betjening, intelligent IDA-taleassistent og integration af ChatGPT.
- Ny plug-in-hybrid-drivlinje: en ren elektrisk rækkevidde på cirka 100 km og en samlet rækkevidde på 1.000 km samt DC hurtigopladning med op til 50 kW.
- Opdateret design: den nye Golf har fået en skarpere front, baglygter med 3D-lyseffekt og, for første gang, et oplyst Volkswagen-emblem i fronten.
- Den første Golf rullede af samlebåndet i Wolfsburg for 50 år siden, og der er blevet solgt over 37 millioner enheder på verdensplan.
Golf har 50-års jubilæum i år, og Volkswagen markerer jubilæet ved at lancere en opdateret version af Golf 8. Den nye Golf stiller med den nyeste generation af infotainmentsystemer, et mere intuitivt betjeningskoncept, et skarpere design samt nye effektive drivlinjer. Det omfatter nye plug-in hybrid-drivlinjer med en øget elektrisk rækkevidde på op til cirka 100 kilometer. Derudover pryder nu et oplyst Volkswagen-logo på Golfens nye frontdesign og giver den et endnu mere unik designudtryk.
Thomas Schäfer, CEO for Volkswagen personbiler, fortæller i forbindelse med lanceringen: "Golf har været kernen i Volkswagen-mærket i et halvt århundrede nu, og har leveret mobilitet til en økonomisk overkommelig pris og det højeste tekniske niveau i denne bilklasse. Dette er præcis, hvad vi bygger videre på med den nye evolutionære fase - med endnu højere effektivitet, komfort og kvalitet samt et nyt betjeningskoncept. Golf bliver ikke bedre end dette."
Imelda Labbé, medlem af direktionen med ansvar for salg, marketing og eftermarked sætter også et par ord på Golfens rolle: "Med Golf har vi skrevet en enestående succeshistorie. Golf repræsenterer Volkswagen-mærket som ingen anden model. En bil for alle generationer. Og det har været tilfældet i 50 år. Med den kontinuerlige tekniske udvikling af den nye Golf tilføjer vi nu endnu et kapitel til denne succeshistorie."
Nydesignet front og bagende med nye LED-lygter. Den nye Golf og Golf Variant kan genkendes på deres nye front, der er defineret ved det oplyste Volkswagen-logo, der for første gang er oplyst på en Golf, og nydesignede LED-forlygter. De avancerede IQ.LIGHT LED-matrixforlygter byder på et nyt kraftfuldt fjernlys med en rækkevidde på op til 500 meter. IQ.LIGHT-LED-baglygter med 3D-effekt har også fået et nyt design, der giver Golf en unik lyssignatur i mørket.
Nyt infotainmentsystem og integration af ChatGPT. Indvendigt er den nye Golf udstyret med et nyudviklet, intuitivt infotainmentsystem med en fritstående 12,9” touchscreen, der har ergonomisk optimerede og oplyste touch-slidere til temperatur- og lydstyring i bunden af skærmen.
Nyt er også det forbedrede multifunktionsrat og den nye IDA-taleassistent. Ved hjælp af naturligt sprog kan IDA bruges ikke kun til at styre funktioner som klimaanlæg, telefon eller navigation, men også til at få adgang til onlineinformation fra alle tænkelige områder - fra vejrudsigter til almene vidensspørgsmål. Golf vil
have en ny generation af infotainmentsystemer om bord i fremtiden, der integrerer den kunstig-intelligens-baserede chatbot ChatGPT i IDA taleassistenten. Med denne funktion får man ubesværet adgang til den stadig voksende database af kunstig intelligens. Passagerer kan interagere med bilen ved hjælp af naturligt sprog og få læst indhold højt, når man er på langfart.
Nye assistentsystemer gør parkering nemmere. Manøvrering af Golf i forbindelse med parkering gøres lettere med nye assistentsystemer som den forbedrede Park Assist Plus-funktion. Når du kører forbi en parkeringsplads, kan den registrere, om pladsen (parallel eller vinkelret) er stor nok, og herefter påbegynder bilen parkeringsproceduren. Den overtager styring samt acceleration og bremsning. Alt, hvad føreren skal gøre, er at overvåge parkeringsprocessen. Derudover vil den mere avancerede Park-Assist-Pro for første gang være tilgængelig i Golfen. Den giver føreren af bilen mulighed for at guide køretøjet ind og ud af parkeringspladser med en smartphone. Hvis parkeringspladsen er meget smal, er det muligt via din smartphone at fjernbetjene din Golf og bakke den ud fra parkeringsbåsen. En anden ny funktion er Area View-systemet, der skaber et 360-graders all-round-view ved at sammenkører fire kameraer uden på bilen, og det samlede billede overføres til infotainmentsystemets touchskærm. Dette gør det nemt at se kantsten og parkeringspladsafmærkninger.
Nye drivlinjer med mere elektrisk rækkevidde. De nye plug-in hybrid-drivlinjer i Golfen kommer med mere motorkraft (eHybrid: 204 og GTE: 272 hk) og en længere elektrisk rækkevidde på cirka 100 km og er desuden udstyret med en 50 kW DC-hurtigopladningsfunktion. De nye plug-in-hybrid-drivlinjer består af en 1,5 TSI evo2-turbobenzinmotor, en elmotor, et 19,7 kWh-batteri (tidligere 10,6 kWh) og en DSG-gearkasse.
Har man ikke ladeboks hjemme kunne de nye meget effektive 1,5 eTSI-48-V-mild-hybrid-drivlinjer være relevante. Ved introduktionen af den faceliftede Golf 8 vil der være i alt ni forskellige motorvarianter (modelprogram for DK ikke fastlagt på nuværende tidspunkt): eTSI–mildhybrid (115 og 150 hk), eHybrid/GTE-plug-in-hybrid (204/272 hk), TSI turbobenzinmotor (TSI 4MOTION: 204 hk) og TDI-turbodieselmotor (TDI: 115/150 hk). Golf GTI er blevet endnu mere sportslig og er udstyret med en 2,0 TSI turbobenzinmotor, der nu yder 265 hk – 20 hk mere end forgængeren. Yderligere Golf-varianter vil blive introduceret i løbet af 2024.
50 års Golf – historien om et ikon. Den første serieproducerede Golf blev bygget på Volkswagen-fabrikken i Wolfsburg i slutningen af marts 1974. Den officielle
lancering begyndte i maj. Ind til da havde Boblen med den luftkølede boxermotor bagi og baghjulstræk formet Volkswagen-mærket. I begyndelsen af
1970'erne markerede den første Golf – ligesom Passat, Scirocco og Polo – starten på en ny æra med en mere moderne konstruktion defineret ved frontmotor og forhjulstræk. Kombinationen af det nye drivlinjekoncept, et karrosseri med stor fleksibilitet takket være en bagklap og et nedfældeligt bagsæde og et stilrent design uden på var så overbevisende, at Golf allerede rundede en million produceret enheder i oktober 1976.
Men det var kun begyndelsen: i de syv efterfølgende generationer leverede Golf altid mobilitet for de mange med den højeste teknologiske standard. Den kom med nye teknologier som den elektronisk styrede katalysator og effektive drivlinjesystemer og tilbød desuden sikkerhedsfunktioner som ABS-bremser, airbags eller det første firehjulstræk i produktlinjen. Hemmeligheden bag Golfens succes ligger også i, at designerne succesfuldt formåede at overføre den første Golfs DNA til dens efterfølgere og derved dyrkede og udviklede det klassiske Golf-design.
Komfort, kvalitet og innovative assistentsystemer fik større betydning for hver generation af Golf, og den fortsætter med at sætte nye standarder indenfor sikkerhedssystemer i dag. I løbet af de sidste 50 år er Golf blevet en højteknologisk kompakt familiebil, der definerede en bilklasse i en grad, så den efter få år endte med at blive kendt som Golf-klassen. Den ikoniske model har vundet utallige priser og sammenlignende tests både i Tyskland og ude i verden. Forskellige varianter som Cabriolet (1979), Variant (1993) og Golf Plus (2006) fulgte; den fuldelektriske e-Golf (2014) og sportslige modeller med forkortelserne GTI (1975), GTD (1982), GTE (2014) og flagskibet Golf R (2002), etablerede sig hurtigt. Golfen var en af de første biler i segmentet, der tilbød assisteret kørsel via Travel Assist (2019). En anden banebrydende teknologisk nyhed i Golf var lanceringen af Car2X-teknologien, der gør bilen i stand til at kommunikere med andre biler og modtage realtime-data, der kan bruges til at give forhåndsadvarsel om farer forude.
Indtil nu er der blevet solgt mere end 37 millioner enheder af Golf på tværs af otte modelgenerationer. Golf er en solid søjle i Volkswagen-mærket og er altid i stand til at tilpasse sig tiden og være spydspids for innovation i biler. Med den nye opgraderede Golf 8 bygger Volkswagen videre på den stolte tradition og introducerer en ny version med nye mere effektive drivlinjer, mere komfort, højere kvalitet samt et intelligent betjeningskoncept.
Emner
Kategorier
Volkswagen Danmark