Gå til indhold
​Volkswagen åbner med BUDD-e døren til fremtiden på CES-messen i Las Vegas

Pressemeddelelse -

​Volkswagen åbner med BUDD-e døren til fremtiden på CES-messen i Las Vegas

Volkswagen præsenterer på CES-messen i Las Vegas den innovative konceptbil BUDD-e, der baseret på en ny modulplatform udviklet specifikt til en ny generation af elbiler. Bestyrelsesformand for Volkswagen, Dr. Herbert Diess, udtaler i forbindelse med præsentation BUDD-e i Las Vegas ”Budd-e er en realistisk trendsætter”. Med den innovative e-Golf Touch demonstrerede han samtidig næste generation af infotainmentsystemer i masseproducerede biler, der betjenes via håndbevægelser og gør knapper og kontakter til noget, der hører fortiden til.

Volkswagen fortsætter den innovative kurs med verdenspremieren på BUDD-e, der demonstrerer næste skridt mod fremtidens mobilitet. Den nyudviklede elektriske drivlinje gør BUDD-e i stand til at have en rækkevidde på op mod 533 km ifølge EU’s NEDC-norm. Den firehjulstrukne minivan har en maksimal motorydelse på 317 hk, hvilket er nok til at nå 60 mph (96 km/t) på blot 6,9 sek. og en topfart på 180 km/t. Med det pladsbesparende flade batteri integreret i hele bilens bund, har det været muligt at designe et interiør, der er usædvanligt rummelig i forhold til de kompakte ydre mål ( l/b/h: 459/194/184 cm). ”Vi har udviklet et komplet nyt og unikt koncept, specifikt udviklet til langdistance elbiler” udtaler Dr. Diess. BUDD-e er en futuristisk fortolkning af Volkswagens legendariske Rugbrød. Et af højdepunkterne i BUDD-e er ladetiden, hvor 80% af batteriet er opladt på 30 minutter, og dette kan ske via kabel eller via induktion.

Sideløbende med BUDD-e præsenterer Volkswagen e-Golf Touch, der er baseret på en produktionsmodel. Med et state-of-the-art infotainmentsystem demonstrerer e-Golf Touch en af de største trends indenfor connectivity i den nærmeste fremtid. e-Golf Touch har ikke kun innovativ betjening via håndbevægelser, den er også udstyret med videreudviklet version af Volkswagens Modular Infotainment Toolkit (MIB), der har en 9,2” skærm. Med denne nye generation af touchskærme smelter betjeningen af din smartphone og bilen sammen.

Fremtiden vil også være præget af selvkørende biler. ”Dette vil blive en del af vores hverdag og vil ændre mobilitet drastisk i fremtiden. Volkswagen har mange idéer til, hvordan vi kan udnytte disse banebrydende teknologier og tilbyde vores kunder dem”, udtaler Dr. Diess.

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2015 solgte mærket 22.500 personbiler og 4.200 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Ulrik Drejsig er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Ulrik Schönemann.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark