Pressemeddelelse -
Volkswagen-forhandlerne holder i weekenden d. 3.-4. september Åbent Hus med Danmarkspremiere på den nye up!
Den nye up! er iklædt et skarpere design med nydesignede forlygter og LED-kørelys, modificerede stødfangere for og bag, sidespejle med integreret sideblink og nye baglygter. Detaljer, der får den nye up! til at fremstå mere sportslig og elegant. Ønsker du en up!, der skiller sig ud, tilbydes nye individualiseringsmuligheder som for eksempel en tagpakke, hvor taget og sidespejlene har en sort, hvid eller grå kontrastfarve, og de bageste sideruder er mørktonede.
Åbn døren og sæt dig til rette i førersædet. Her byder up! på nye detaljer som et Multifunktionslæderrat (ekstraudstyr, fås i DK-pakke), et nydesignet instrumentbord, der – afhængig af motor og udstyrsvariant – kan fås med op til otte forskellige dash-pad-designs, og som noget nyt fås også stemningslys i kabinen. Største nyhed inde i up! er den banebrydende smartphone-integration. Smartphonen klikkes simpelt ind i en holder over midterkonsollen og forbindes via Bluetooth med bilens anlæg. Via Volkswagen-appen „maps + more“ har man nu navigation, håndfri mobilbetjening, kørecomputer mm. Der er også USB-stik i bilen til at lade telefonen og uploade informationer.
I motorrummet er der også nyheder. Den velkendte og effektive 60 hk 3-cylindrede 1,0-liters motor fortsætter, men den får selskab af en 90 hestes turbomotor, ligeledes på 1,0 l. Den nye trecylindrede TSI-motor er den til dato stærkeste i up! og den eneste med turbo. Med denne under hjelmen har up! en tophastighed på 185 km/t og når de 100 km/t på 9,9 sek. Samtidig har up! TSI et relativt beskedent brændstofforbrug på 22,7 km/l. Den nye TSI-motor fås i high up!, der lander i Danmark i starten af oktober.
Den nye up! har som forgængeren de tre velkendte udstyrslinjer take up!, move up! og high up! For samtlige udstyrslinjer gælder det, at standardudstyret er forbedret, uden at prisen er skruet i vejret. up! kommer til samme startpris som forgængeren og begynder ved 89.995 kr. for en tre-dørs take up!, 109.995 kr. for en fem-dørs move up! og 137.996 kr. for en 90 hk TSI high up!
Det fuldstændige modelprogram og prisliste på den nye up! kan ses på www.volkswagen.dk
Den nye up! kan opleves live hos Volkswagen-forhandlerne i weekenden d. 3.-4. september fra kl. 11-16. Her vil der også være underholdning for børnene, og man kan deltage i konkurrencer og – måske – blive den heldige vinder af en iPad eller et rejsegavekort på 10.000 kr.
Related links
Emner
Kategorier
Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2015 solgte mærket 22.500 personbiler og 4.200 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Ulrik Drejsig er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Ulrik Schönemann.