Pressemeddelelse -
Volkswagen lancerer attraktiv privatleasing på faceliftet ID.3
Volkswagen har givet ID.3 et gennemgribende facelift med nyt design, større infotainmentsystem og et nyt niveau af kvalitet i interiøret. Attraktive privatleasingpriser med månedlige ydelser fra 3.999 kr. gør ID.3 til et stærkt kort i klassen for kompakte, elektriske familiebiler.
Volkswagen lancerede i 2019 ID.3 som den første af mærkets nye generation af elbiler, og med over 4.500 solgte i Danmark har modellen sat sit præg på elektrificeringen af danskernes bilflåde. Nu er den faceliftede ID.3 landet hos landets Volkswagen-forhandlere, og sammen med de mange nyheder og forbedringer af bilen gør skarpe privatleasingpriser det endnu mere attraktivt at køre 100 % elektrisk Volkswagen.
Den nye faceliftede ID.3 kan privatleases med en udbetaling på 15.000 kr. og en månedlig leasingydelse på 3.999 kr*. Til den pris kan man blive kørende i en ID.3 Pro med 58 kWh-batteri og 426 km rækkevidde (WLTP), der kommer med standardudstyr som elegante 18” East Derry-alufælge, Navigation Discover Pro, LED-forlygter med Light Assist, adaptiv fartpilot med Stop-and-Go-funktion og mobiltelefonforberedelse med induktiv opladning.
ID.3 Pro kører med en 204 hk elmotor og kan accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 7,4 sek. Lynladning kan ske med op til 120 kW, hvor det tager 35 min. at lade fra 10 til 80 % strøm på batteriet.
Er ønsket endnu mere rækkevidde og komfortudstyr, kan en ID.3 Pro S med 77 kWh-batteri privatleases med en udbetaling på 15.000 kr. og en månedlig leasingydelse på 4.399 kr*. Med en maksimal rækkevidde på 557 km (WLTP) er ID.3 Pro S en af de elbiler, der kan køre længst på en opladning i dette segment.
Den lange rækkevidde kan nydes i god komfort i det rummelige interiør takket være standardudstyr som Ambiente-belysning, 2-zoner-klimaanlæg og elektrisk justerbare ergoActive-forsæder med ArtVelours-indtræk og massagefunktion.
ID.3 Pro S kan lynlade med op til 170 kW, hvor det 77 kWh store batteri oplades fra 10 til 80 % strøm på kun 30 min., og det tager kun 5 minutter at lade 100 km (WLTP) rækkevidde ved lynladning.
Fælles for begge versioner af ID.3 er, at designet er opdateret med et nyt, dynamisk frontdesign, der giver bilen mere karakter og samtidig forbedrer aerodynamikken. I interiøret vil man opleve et højt kvalitetsniveau takket være nye materialer på dørsiderne, og et instrumentbord beklædt med kunstlæder og dekorative syninger.
Interiøret er rummeligt og lyst, og sammen med et 385 liter stort bagagerum er ID.3 ideel som en kompakt 100 % elektrisk familiebil.
ID.3 er bygget på Volkswagens MEB-elbilsplatform, hvor batteriet er placeret under gulvet mellem akslerne, og elmotoren er integreret i bagakslen, hvilket giver bilen en inspirerende og harmonisk balance mellem køredynamik og affjedringskomfort. Den er samtidig nem at håndtere i en snæver vending, da den kan dreje ekstremt skarpt og derfor har en venderadius som en lille up!.
Den faceliftede ID.3 kommer med Volkswagens nyeste generation af software, der løbende modtager over-the-air-opdateringer, og systemets intuitive menuopbygning er optimeret bl.a. på baggrund af input fra eksisterende ID.3-kunder. En vigtig funktion er navigationssystemet, der nu optimerer antallet af ladestop og længden af disse beregnet ud fra den valgte rute og bilens aktuelle strømforbrug. Det er muligt at sætte navigationssystemet op med egne præferencer, så det kun viser vej til ladere fra en specifik ladedistributør.
Du kan finde mere detaljeret information om den faceliftede ID.3 i den vedhæftede booklet.
*Privatleasingaftalen har en løbetid på 48 måneder med 10.000 km kørsel årligt. Der er kun 12 måneders bindingsperiode.
Emner
Kategorier
Volkswagen har siden 2011 været det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2022 solgte mærket 17.141personbiler og 3.338 biler til erhvervslivet.
Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. I 2021 fulgte introduktionen af ID.4, en elektrisk SUV, der i samme år blev den mest solgte elbil i Danmark. I 2022 blev ID.5 introduceret og bidrog til, at Volkswagen med et salg på 5.210 biler blev det mest solgte mærke i elbilsegmentet med en markedsandel på 16,9 %.
Volkswagen præsenterede i 2021 deres ACCELERATE-strategi, der frem mod 2026 indeholder investeringer for 16 milliarder euro i e-mobilitet, hybriddrivlinjer og digitalisering.
I løbet af 2023 introducerer mærket nye elbiler som ID. Buzz og ID.7, og frem mod 2026 vil Volkswagen på verdensplan introducere 10 nye elbiler. Målet er at kunne tilbyde 100 % elektriske alternativer i alle de store volumensegmenter, og i 2030 skal elbiler udgøre 70 % af Volkswagens totale salg i Europa. I 2033 stopper Volkswagen produktionen af modeller med forbrændingsmotorer til det europæiske marked.
I 2022 udgjorde modeller med forbrændingsmotorer cirka 70 % af Volkswagens salg i Danmark, og her var det især modeller som Polo, Taigo, T-Cross og T-Roc, der sikrede Volkswagens førerposition.
Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Michael Ebeling er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.