Gå til indhold
Volkswagen på Genéve Motor Show

Pressemeddelelse -

Volkswagen på Genéve Motor Show

- T-ROC konceptbil giver en forsmag på en ny serie af SUV’er

- Ny Golf GTE med plug-in-hybrid-teknik

- Scirocco med nyt design og stærkere motorer

- Præsentation af Polo BlueMotion, Polo BlueGT og CrossPolo baseret på den faceliftet Polo

Den firehjulstrukne T-ROC kombinerer en SUV’s offroadegenskaber med en cabriolets luftige køreoplevelse. For eksempel kan den midterste sektion af taget, der består af to halvdele, afmonteres og gemmes af vejen i bagagerummet. Passende for T-ROC’s progressive og dynamiske design er den udrustet med en stærk og brændstoføkonomisk motor i form af en 2-liters TDI-dieselmotor med 184 hk og 380 Nm, der gør T-ROC i stand til at nå 100 km/t på 6,9 sek. og køre 20,4 km/l.

Med introduktionen af Golf GTE er Golf-familien komplet og byder nu – som den eneste bil i klassen - på hele fem forskellige typer drivlinje-teknologier, da den kan fås med henholdsvis benzin- , diesel-, gas-, el- eller plug-in-hybrid-motorer. Golf GTE kører ifølge EU-normen for plug-in-hybrid-biler 66,7 km/l (hvilket svarer til et C02-udslip på 35 g/km) og har en rækkevidde på 50 km på strøm, mens rækkevidden er 930 km, når den turboladede benzinmotor agerer generator. Den 204 hk stærke Golf GTE kan nå 100 km/t på 7,6 sek. og en topfart på 220 km/t.

Den faceliftede Scirocco er sportsligere og stærkere og alligevel mere brændstoføkonomisk end nogensinde. Ikonet, der nu er solgt i over 1 million eksemplarer, har fået et gennemgribende facelift både hvad angår teknik og design. Scirocco har fået et nyt og skarpere frontdesign med mere karakteristiske forlygter og bag til er der LED-baglygter og ændret udformning af bagklap og bagkofanger. De opdaterede motorer har højere ydelse, alligevel er forbruget reduceret med op til 19%. Ny er en 2-liters turbomotor med 180 hk, der afløser den 160 hk stærke 1,4-liters turbomotor. Blandt nyhederne i interiøret finder du et ekstra instrumentpanel med ladetryksmåler, stopur og olietemperaturmåler placeret oven på instrumentbordet, hvilket er inspireret af den originale Scirocco fra 1974.

En måned efter præsentationen af den faceliftede Polo, kan Volkswagen nu præsentere flere versioner henholdsvis en BlueMotion, Polo BlueGT og CrossPolo. Polo BlueMotion kan for første gang fås i en benzin-version, der kører med en ny 1-liters 3-cylindret turbomotor med 95 hk. Den kører ifølge EU-normen 24,4 km/l, hvilket er rekord for biler med benzinmotorer i denne bilklasse. Polo BlueMotion fås også med en ny TDI-dieselmotor med 75 hk og kører ifølge EU-normen 32,3 km/l, hvilket er rekord for dieselbiler, og samtidig gør det Polo BlueMotion TDI til en af verdens mest brændstoføkonomiske fem-personers biler.

Ligesom forgængeren kombinerer den nye Polo BlueGT dynamiske køreegenskaber med sportslige præstationer og et imponerende lavt forbrug. Dette er opnået ved hjælp af cylinderdeaktivering i den 1,4-liters turbomotor, der nu yder 150 hk mod tidligere 140 hk, og samtidig er topfarten hævet til 220 km/t.

Emner

Kategorier

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Relateret materiale

Ny Volkswagen Polo

Innovative infotainment- og sikkerhedssystemer, en stribe nye motorer med op til 21% lavere forbrug og detaljer som elektronisk undervogn er nogle af mange nyheder i den faceliftede Polo.

Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark