Gå til indhold
Med introduktionen af Tiguan eHybrid og Arten eHybrid har Volkswagen en alsidig kvartet af plug-in-hybrid-modeller.
Med introduktionen af Tiguan eHybrid og Arten eHybrid har Volkswagen en alsidig kvartet af plug-in-hybrid-modeller.

Pressemeddelelse -

Volkswagen sætter fart på plug-in-hybrid-offensiv med ny Tiguan eHybrid og Arteon eHybrid

Volkswagen skruer op for strømmen af nye plug-in-hybrid-modeller med introduktionen af Tiguan eHybrid til 369.995 kr. og Arteon eHybrid til 479.995 kr. De to nyheder supplerer Golf eHybrid og Passat GTE og giver Volkswagen en alsidig og stærk modelportefølje inden for plug-in-hybrid-segmentet.

Tilbage i 2014 var Volkswagen det første mærke til at introducere plug-in-hybrid-teknologien i Golf-klassen med introduktionen af den banebrydende Golf GTE, og i 2015 førte Volkswagen teknologien ind i firmabilsklassen med introduktionen af Passat GTE. Den succesfulde fusion af Volkswagens effektive 1,4 TSI-motor og en elektrisk drivlinje har for længst bevist sit værd og har været eftertragtet i både Golf og Passat. Nu fortsætter Volkswagen elektrificeringen af eksisterende modeller og introducerer 1,4 TSI-plug-in-hybrid-drivlinjen i henholdsvis den populære SUV Tiguan eHybrid og den luksuriøse Gran Turismo-model Arteon eHybrid. Med disse to nyheder kan Volkswagen nu tilbyde en kvartet af plug-in-hybrid-modeller, der dækker et bredt udvalg i forhold til pris og biltype.

Europas populæreste SUV bliver elektrisk

Tiguan er Volkswagens mest solgte model på verdensplan og den mest solgte SUV i Europa, og med skærpede krav til emission har introduktionen af plug-in-hybrid-teknologien stor betydning i forhold til at fremtidssikre modellens popularitet. Tiguan eHybrid er udstyret med Volkswagens velkendte hybrid-drivlinje bestående af en 1,4 TSI-motor, 6-trins DSG-gear, en 115 hk elmotor og et 13 kWh-batteri. I den nyeste version af denne drivlinje leverer en samlet systemydelse på 245 hk og 400 Nm, hvilket bidrager til en suveræn og raffineret køreoplevelse og imponerende præstationer med en 0-100 km/t-tid på kun 7,5 sek. og en topfart på 205 km/t.

Når batteriet i Tiguan eHybrid er tilstrækkeligt opladet, og temperaturen er over -10 grader, starter den ud med kun at køre på strøm og har en elektrisk rækkevidde på mellem 47 og 50 km (WLTP) afhængig af udstyrsvariant. Tiguan eHybrid er udstyret med den nyeste generation af avancerede assistentsystemer heriblandt en forudseende fartpilot, der optimerer kørslen i forhold til at forlænge rækkevidden på strøm. Når Tiguan eHybrid kører på strøm er topfarten begrænset til 130 km/t, og sammen med en fornuftig rækkevidde kan Tiguan eHybrid klare det meste af den daglige kørsel som et nulemissionskøretøj. En fuld opladning af batteriet tager 3 timer og 40 minutter ved 3,6 kW AC på en ladeboks og 5 timer ved 2,3 kW AC.

Tiguan eHybrid tilbydes i tre varianter med priser fra 369.995 kr. (beskatningsgrundlag: 319.995 kr.) for en Life-version, der er veludstyret med features som Digital Cockpit, Navigation Discover Media med 8” touchskærm, trådløs App-Connect, Lane Assist og 17” letmetalfælge. Skal den have et nøk mere luksus og stil fås Tiguan eHybrid i Elegance-versionen til 399.995 kr. (beskatningsgrundlag: 349.995 kr.), hvor udstyret blandt meget andet omfatter 18” Frankfurt letmetalfælge, Lane Assist inkl. Traffic Jam Assist og Emergency Assist, IQ.Light LED Matrix-forlygter, nøglefri betjening inkl- el-bagklap med Easy open-funktion. Foretrækker man Tiguan eHybrid med et mere sportslig snit er prisen 479.995 kr. (beskatningsgrundlag: 409.995 kr.) for en R-Line. Den har samme komfort- og sikkerhedsudstyr som en Elegance, men 19” Valencia letmetalfælge og R-Line-designelementer giver eksteriør og interiør den rette sportsappeal.

Arteon eHybrid – den ultimative fusion af stil, luksus og nulemission

Arteon har markeret sig i firmabilsklassen med sin unikke stil, overdådige plads og suveræne kørekomfort. Introduktionen af den opdaterede version, en potent R-version og Shooting Brake-modellen i efteråret 2020 tilføjede modellen yderligere appeal, og med introduktionen af den nye Arteon eHybrid er modelprogrammet nu komplet. Kombinationen af den tyste fremfærd ved kørsel på strøm, hybridbilens lave brændstofforbrug og suveræne motorkraft på de lange motorvejsstræk passer perfekt til Arteons karakter som en kultiveret og raffineret luksusbil. Plug-in-hybrid-drivlinjen kan levere en samlet systemydelse på 218 hk og 400 Nm, der kan accelerere Arteon til 100 km/t på 7,8 sek. og en topfart på 222 km/t. Kører Arteon eHybrid på strøm, er topfarten 130 km/t, og ved blandet kørsel er den elektriske rækkevidde er 57 km (WLTP) i 5-dørs versionen og 56 km (WLTP) i Shooting Brake.

Priserne for Arteon eHybrid starter ved 479.995 kr. (beskatningsgrundlag: 399.995 kr.) for en fem-dørs Elegance og 499.995 kr. (beskatningsgrundlag: 419.995 kr.) for Arteon Shooting Brake. Ønskes Arteon i det sportslige R-Line-trim er priser 499.995 kr. (beskatningsgrundlag: 419.995 kr.) for en 5-dørs og 519.995 kr. (beskatningsgrundlag: 439.995 kr.) for Shooting Brake.

Volkswagen-klassikere med plug-in-hybrid

Det var i Golf, at Volkswagen først gang introducerede plug-in-hybrid-teknologien, og i den nye og 8. generation af Golf er teknologien yderligere perfektioneret, og samtidig tilbydes den i to varianter. I Golf eHybrid til 319.995 kr. yder drivlinjen 204 hk og 0-100 km/t klares på 7,4 sek., topfarten er 220 km/t og den elektriske rækkevidde er på 71 km (WLTP). Golf GTE til 344.995 kr. er plug-in-hybriden til entusiasten, og med en systemydelse på 245 hk/400 Nm og 0-100 km/t-tid på kun 6,7 sek. leverer GTE en dynamisk køreoplevelse kombineret med muligheden for at køre op til 64 km (WLTP) på strøm.

Passat har gennem mange år været en af de populæreste klassiske modeller i firmabilsklassen, og med GTE-versionen agerede den spydspids i udbredelsen af plug-in-hybrid-teknologien i denne bilklasse. Passat GTE kører med samme drivlinje som i Arteon eHybrid, der yder 218 hk/400 Nm og giver en elektrisk rækkevidde på 63 km (WLTP) for 4-dørs versionen og 61 km (WLTP) i Passat GTE Variant. Priserne starter ved 389.995 kr. for Passat GTE og 399.995 kr. for den rummelige Passat GTE Variant, og beskatningsgrundlag er 354.995 kr. for begge modeller.

Tiguan eHybrid og Arteon eHybrid kan bestilles nu med levering fra marts måned.

For at kunne udnytte plug-in-hybrid-teknologiens potentiale anbefaler Volkswagen at tilkøbe en installation af en ladeboks fra Clever til 7.500 kr. samt et Clever Unlimited-abonnement, der giver ubegrænset opladning til en fast månedlig pris på 369 kr.*

*Abonnement udbydes af Clever A/S uafhængigt af Skandinavisk Motor Co. 14 dages fortrydelsesret. Forudsætter BS-betaling. Prisreduktion v/ fravalg af Clever Unlimited og Unlimited Network: 7.500 kr. Læs mere: clever.dk/vilkaar. Clever Unlimited: 369 kr./md. Mindstepris i bindingsperioden (6 md.): 9.714 kr. Inkl. lån af ladeboks på privatadresse (DK). Installation af ladeboks: 7.500 kr. er inkl. i prisen, dog kan ekstraomk. forekomme, fx ved behov for grave- eller stilladsarbejde mv. Hvert kvartal tilbagebetales et beløb for den mængde strøm, som er brugt til opladning v/ ladeboksen efter fastsat takst, se clever.dk/tilbagebetaling. Clever Unlimited Network: 245 kr./md. Mindstepris i bindingsperioden (6 md.): 1.470 kr.

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2020 solgte mærket 24.770 personbiler og 4.143 biler til erhvervslivet. De seneste år har Volkswagen kørt en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med introduktionen af succesfulde modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tog hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der agerer spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange forskellige segmenter.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Nør Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark