Gå til indhold
Danskerne kan nu bestille ID.3, der kommer i seks udstyrsvarianter til priser fra 319.995 kr.
Danskerne kan nu bestille ID.3, der kommer i seks udstyrsvarianter til priser fra 319.995 kr.

Pressemeddelelse -

Volkswagen sætter strøm til det danske bilmarked: Salget af ID.3 starter i dag

  • Fra den 21. juli kan ID.3 bestilles hos de danske Volkswagen-forhandlere
  • Kunderne kan vælge mellem seks udstyrsvarianter til priser fra 319.995 kr.
  • ID.3 introduceres med 58 kWh-batteri og en rækkevidde på 420 km

4 uger efter at pre-bookere påbegyndte af bestillingen af specialmodellen ID.3 1st, åbner Volkswagen i Danmark den 21. juli for salget af de øvrige varianter af ID.3. Kunder kan hos deres Volkswagen-forhandler vælge mellem seks udstyrsvarianter baseret på ID.3-versionen med 58 kWh-batteri og en rækkevidde på 420 km.

”Vi er overvældede over, at så mange dedikerede pre-bookere har vist tillid til os og ID.3. Størstedelen af disse kunder har allerede bestilt deres ID.3 1st hos forhandlerne. Og nu går det endelig løs for alle de andre interesserede købere, som vi har måttet bede om at vente til salgsstarten for den serieproducerede model: De kan nu bestille deres ID.3 hos forhandleren og vælge mellem seks udstyrsvarianter, der er udstyret med de mest populære udstyrsdetaljer”, udtaler Jürgen Stackmann, salgsdirektør for Volkswagen.

”Jeg er overbevist om, at ID.3 vil medvirke til, at den elektriske mobilitet nu endelig får sit gennembrud”, siger Stackmann og fortsætter. ”Som man kan se ud fra vores modelnavne som eksempelvis Family, Style og Tech, så vil der være en passende ID.3 til alle kunder og til en attraktiv pris”. Dermed tager Volkswagen første skridt i at realisere mærkets vision om på sigt at tilbyde mulighed for emissionsfri mobilitet til alle. ID.3 er den første model i den nye familie af ID.– elbiler, der allerede senere i år udvides med SUV’en ID.4.

Life – Style – Business – Family – Tech – Max

Dette er navnene på de seks udstyrsvarianter, der kan bestilles fra den 21. juli og leveres til de danske kunder allerede fra oktober måned. De er alle baseret på ID.3 Pro Performance med 58-kWh batteri (nettobatterikapacitet), der giver en rækkevidde på op til 420 km (WLTP2). Elmotoren yder 204 hk og 310 Nm drejningsmoment, hvilket giver en imponerende og kraftfuld acceleration fra 0 til 60 km/t på knap 3,4 sek. Alle seks udstyrsvarianter er udstyret med en indbygget lader, der har en ladekapacitet på op til 100 kW, hvilket betyder, at det er muligt at ”tanke” 290 km rækkevidde på cirka 30 minutter.

Udstyret på de forskellige varianter af ID.3 er sammensat ud fra, hvad kunderne efterspørger mest. Alle modeller har et Discover Pro-navigationssystem ombord for at kunne blive guidet på en rækkeviddeoptimerende måde, Performance-opgradering (2 sek. hurtigere 0-100 km/t), adaptiv predictive fartpilot, varmepumpe og induktiv opladning.

I de ID.3’er, der leveres i 2020, er der inkluderet en gratis softwareopdatering til de to digitale funktioner App-Connect og Augmented Reality-funktionen i Head-up-displayet (sidstnævnte kun til modellerne Tech og Max) fra 1. kvartal 2021. I tilfælde af udlevering i 1. kvartal 2021 er alle ID.3-modeller allerede udstyret med samtlige funktioner.

ID.3 ”Life” til 319.995 kr. er rettet mod alle dem, der ønsker en overkommelig pris, men ikke vil gå på kompromis med komforten. Life er eksempelvis udstyret med et læderbeklædt multifunktionsrat med varme, Ambiente-belysning i 10 valgfrie farver og to ekstra USB-C-porte.

Til de stilbevidste kommer modellen ID.3 ”Style” til 349.995 kr., der er udstyret med bla. Matrix-LED-forlygter, LED-baglygter med dynamisk blinklys, udvendigt Ambientebelysning mellem forlygterne, ”Play” og ”Pause” pedaler, Designsæder foran og et stort panoramaglastag med elektrisk solgardin.

ID.3 ”Business” er en klassisk allrounder med Matrix-LED-forlygter og tonede ruder, samt bakkamera og nøglefri betjening til 349.995 kr.

ID.3 ”Family” byder på masser af plads, lys og komfort med Matrix-LED-forlygter og stort panoramaglastag, 2-zoners ”Air Care”-klimaanlæg samt bakkamera og nøglefri betjening til 359.995 kr.

Teknikfans vil blive begejstrede over et state-of-the-art head-up-display og et omfattende udvalg af assistentsystemer i ID.3 ”Tech”. Den kommer udstyret med Matrix-LED-forlygter, Travel Assist, Blind Spot sensor, Traffic Jam Assist, Area VieW og Emergency Assist, samt Head-up-display og ekstra højttalere til 389.995 kr.

ID.3 ”Max” til 389.995 kr. byder – som navnet antyder – på det maksimale inden for design, teknik, sport og komfort og kommer med eksklusive udstyrsdetaljer som elektrisk 14-vejs justerbart sæde med massage, progressivt styretøj samt undervogn med adaptiv affjedring inkl. køreprofilindstilling. Detaljer, der giver en helt unik køreoplevelse i ID.3 ”Max”.

I starten af 2021 vil ID.3-modelprogrammet bliver suppleret med en ny indstigningsmodel med 45 kWh-batteri og 330 km rækkevidde, en 150 hk-variant med 58 kWh-batteri samt en topmodel med 77 kWh-batteri og 550 km rækkevidde.

Volkswagen ønsker at gøre skiftet til elektrisk mobilitet så nemt som muligt for kunderne og har tænkt 360 grader rundt om bilen. Derfor kommer alle udstyrsvarianter af ID.3 med et Service- og Reparationsabonnement på 5 år og 100.000 km samt et Clever Unlimited-abonnement med installation af en Clever ladeboks på hjemmeadressen, og ubegrænset opladning på ladeboksen i hjemmet og på Clevers netværk til en fast pris på 749 kr. om måneden (Clever Unlimited). Du kan læse mere om opladning med Clever på volkswagen.dk

Derudover vil ID.3-kunder, ved at benytte Volkswagens We Charge-tjeneste, have adgang til mere end 150.000 ladestandere i Europa til særligt gode priser.

Milliardinvesteringer i udrulningen af elektrisk mobilitet

”Fabrikken i Zwickau er omstillet til 100 % elektrisk mobilitet. I forbindelse med produktionen af ID.3 er vores primære fokus på de mest efterspurgte batterivarianter og udstyrsdetaljer. Derudover har alle kunder frit valg mellem farver og udvendige Designpakker, fælge og indvendigt udstyr samt andre udstyrsdetaljer, der kan bestilles separat, som fx den populære cykelholderforberedelse”, udtaler Thomas Ulbrich, bestyrelsesmedlem i Volkswagen med ansvar for e-mobilitet.

Som et led i sin elektriske offensiv har mærket Volkswagen planer om frem mod 2022 at tilbyde elbiler i alle de vigtigste bilsegmenter. Volkswagen vil i de kommende år være førende inden for elektrisk mobilitet på verdensplan og investerer derfor 33 milliarder euro på koncernplan frem mod 2024 – heraf alene 11 milliarder for mærket Volkswagen. I 2025 forventer mærket Volkswagen at producere 1,5 millioner elbiler.

ID.3 vil kunne opleves hos alle landets Volkswagen-forhandlere fra slutningen af september.

Du kan finde mere information om ID.3 på volkswagen.dk

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2019 solgte mærket 31.107 personbiler og 5.482 biler til erhvervslivet. De seneste år har Volkswagen kørt en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med introduktionen af succesfulde modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tager hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der bliver spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange forskellige segmenter.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Nør Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Ulrik Drejsig.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Relateret materiale

ID.3 klarede sig fornemt i samtlige af Euro NCAP's sikkerhedstests

Topkarakter til ID.3: fem stjerner i Euro NCAP-test

En drømmestart med fem stjerner. ID.3 klarede sig fremragende i Euro NCAP’s sikkerhedstest, hvor den opnåede topkarakter. Det er den første Volkswagen bygget på den nyudviklede MEB-platform til elbiler, og ID.3 opnåede gode karakterer i samtlige testkategorier – beskyttelse af voksne passagerer, børn og ubeskyttede trafikanter samt assistentsystemer.

Rækkevidderekord: ID.3 kører fra Zwickau til Schweiz på en enkelt opladning

Rækkevidderekord: ID.3 kører fra Zwickau til Schweiz på en enkelt opladning

Den nye Volkswagen ID.3 har sat sin første rækkevidderekord: På blot en enkelt batteriopladning tilbagelagde den nemlig en strækning på 531 kilometer fra Zwickau til Schaffhausen (Schweiz). Den officielle rækkevidde for modellen er på op til 420 kilometer (WLTP). Dette tal blev dog overgået med mere end 100 kilometer svarende til 26 % ekstra.

Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark