Gå til indhold
ID. AERO er designet til det kinesiske marked, men en europæisk version af bilen forventes præsenteret i starten af 2023
ID. AERO er designet til det kinesiske marked, men en europæisk version af bilen forventes præsenteret i starten af 2023

Pressemeddelelse -

Volkswagens første elektriske sedan: ID. AERO står klar i startblokken

  • Designskitser giver et smugkig på en fremtidig model designet til den øvre middelklasse i Kina
  • Dynamisk 4-dørs model med flydende linjer og overdådige pladsforhold
  • Digital verdenspremiere den 27. juni kl 14:00

Volkswagen-mærket ser ind i fremtiden og offentliggør eksklusive designskitser af ID. AERO, den første elektriske sedan designet til det kinesiske marked. Ved første øjekast imponerer konceptbilen med fremragende aerodynamik, elegant design og overdådige pladsforhold. Den digitale verdenspremiere på ID. AERO finder sted mandag den 27. juni kl 14:00.

Med den kommende produktionsklare version af ID. AERO udvider Volkswagen den succesfulde ID.-familie med en model i den store firmabilsklasse. Med denne introduktion sætter Volkswagen yderligere fart på mærkets elektriske offensiv inden for rammerne af ACCELERATE-strategien. Ligesom resten af ID. familien, er også den nye elegante sedan bygget på Volkswagens MEB-platform, der er specifikt udviklet til elbiler Stilmæssigt følger den også det umiskendelige formsprog fra ID. familien. Det gælder for ID. AERO’s eksteriør design, der er præget af en flydende og præcis linjeføring. Særligt slående træk ved ID. AERO-konceptbilen er den aerodynamiske front og taget, der medvirker til at reducere energiforbruget og øge rækkevidden.

ID.4 var Volkswagens første fuldelektriske verdensbil. ID. AERO bliver den næste. Produktionsversionen af ID. AERO introduceres på det kinesiske bilmarked i anden halvdel af 2023, og den tilsvarende produktionsmodel til det nordamerikanske og europæiske marked vil ligeledes blive præsenteret i 2023. Produktionen af serieversionen af ID. AERO til det europæiske og nordamerikanske bilmarked vil derefter starte op på Volkswagens fabrik i Emden, hvor der også produceres Passat.

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2021 solgte mærket 19.513 personbiler og 4.594 biler til erhvervslivet. De seneste år har Volkswagen kørt en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med introduktionen af succesfulde modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tog hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der agerer spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange forskellige segmenter.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Michael Ebeling er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Relateret materiale

Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark