Volkswagen viser ny Golf GTI Clubsport
Volkswagen har netop løftet sløret for en ny GTI-jubilæumsmodel med 265 hestekræfter, der skal markere den legendariske Golf GTIs 40-års jubilæum næste år. I starten af 2016 er det hele 40 år siden, at Volkswagen vækkede den allerførste Golf GTI til live. Det fejrer Volkswagen ved at bringe den stærkeste og hurtigste Golf GTI til dato på markedet.