Gå til indhold
Det er 15 år siden, at Volkswagen introducerede DSG-gearkassen i en Golf R32
Det er 15 år siden, at Volkswagen introducerede DSG-gearkassen i en Golf R32

Pressemeddelelse -

15 år med DSG

I år er det 15 år siden, at Volkswagen revolutionerede automatgearkassen med introduktionen af DSG-gearkassen i über-GTIen Golf R32. Siden da er DSG-gearkassen introduceret i alt fra en Polo til en 1.500 hk stærk Bugatti, og Volkswagen er i dag et af de mærker, der sælger flest biler med automatgear. 

Ret skal være ret. Volkswagen var ikke først med DSG eller direkt-schalt-getriebe. Den ære tilfalder Porsche, der først i 1980’erne introducerede teknologien under navnet PDK (Porsche Doppelkupplung) i deres Porsche 956/962 racere, og Audi benyttede sig også af denne type transmission på deres Audi S1 quattro rallybil i samme periode. Teknologien var i 1980’erne ikke raffineret nok til at blive introduceret på almindelige masseproducerede biler. Dette skete først i 2003, hvor Volkswagen introducerede den banebrydende transmission på den sportslige Golf R32. Her var den 6-trins DSG-gearkasse bygget sammen med 250 hk 3,2-liters V6-motor og 4MOTION-firehjulstræk. Den revolutionerende DSG automatgearkasse bidrog med sine lynhurtige skifte til at højne den sportslige køreoplevelse og bød samtidig på forbedret kørekomfort.

DSG-transmissionen eller direkt-schalt-getriebe, har to koblinger, hvor kobling nummer 1 håndterer de ulige gear og kobling nummer 2 håndterer de lige gear plus bakgearet. Fordelen ved dette raffinerede system er, at det er muligt kontinuerligt at gøre næste gear klar til action, inden der kobles ud fra det gear, som bilen aktuelt kører i. Kører bilen for eksempel i sjette gear, er syvende gear allerede gjort klart, men det er ikke aktivt endnu. Så snart det ideelle tidspunkt for gearskifte opstår, åbner koblingen på sjette gear automatisk, mens den anden kobling lukker og pre-aktiverer syvende gear. Det skaber et overlap mellem åbning og lukning af de to koblinger, så skiftet sker på få 1/100 af et sekund, og derfor oplever du ikke nogle huller i trækraften, når gearkassen skifter gear.

Med introduktionen af Golf V i 2003 blev DSG-automatgearkassen bredt ud til flere modeller, således at de motorkraftige varianter som 2,0 TDI (140 og 170 hk), GTI (200 hk) og R32 (250 hk) kørte med den 6-trins DSG. Samme år blev DSG-gearkassen også introduceret på Touran. I 2005 fulgte Passat og i 2006 hvor man introducerede 1,4 TSI-motoren i Golf og Touran blev disse motorvarianter også tilbudt med den 6 trins DSG-gearkasse.I 2008 introducerede man en ny 7-trins DSG-gearkasse som blev monteret i modeller med 1,4 TSI (122 hk) og 1,9 TDI (105 hk), og i 2009 får Polo DSG og Tiguan i 2011

Fra introduktionen i Golf R32 i 2003 og op til nu er der produceret over 21 millioner DSG-gearkasser blandt Volkswagen-koncernens mærker (14 millioner i VW-modeller), og i dag tilbydes DSG-gear i alt fra en 95 hk Polo til en 1.500 hk stærk Bugatti. Rigtig mange Volkswagen-kunder vælger DSG-gear, og merprisen for en Volkswagen med DSG-gear ligger typisk på cirka 16-18.000 kr. afhængig af model.

Andel af solgte biler med DSG-gearkasse i 2017 indenfor hver model:

Polo: 39,3 %

Golf: 54,7 %

Golf Variant: 55,6 %

Touran: 65,1 %

Golf Sportsvan: 68,5 %

Tiguan: 91,9 %
Passat: 94,8 %

Den nyeste generation af DSG-gearkasser, der bl.a. ligger i Golf 1,5 TSI BlueMotion, er udstyret med en ny coastingfunktion, hvor motoren ved hastigheder på op til 130 km/t kører som en hybridmotor. Når du letter på speederen, slukkes motoren, mens bilen ruller videre. Volkswagen har suppleret drivlinjen med et ekstra kompakt lithium-ion-batteri, der leverer strøm til bilens elektriske funktioner såsom klimaanlægget. Når du igen træder på speederen startes motoren automatisk enten via startermotoren, DSG-gearkassens koblinger eller en kombination af begge. Denne hybridlignende kørsel reducerer brændstofforbruget med op til 0,4 liter/100 km i forhold til de eksisterende DSG-gearkasser.

DSG-gearkasserne er ikke kun et ekstra plus set i forhold til kørekomfort, du får også optimal udbytte af den nyeste generation af den adaptive fartpilot. Er din Volkswagen udstyret med adaptiv fartpilot, køassistent og DSG-gear, vil systemet holde bilen i vognbanen og selv styre speeder og bremse. Det er ikke kun nemt og bekvemt, men også mere sikkert. 

Emner


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2017 solgte mærket 29.564 personbiler og 5.266 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Ries Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., hvor Ulrik Drejsig er administrerende direktør.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark