Gå til indhold
Opdateret Golf Sportsvan kommer med nyt design og et par nye 1,5 TSI-turboladede benzinmotorer.
Opdateret Golf Sportsvan kommer med nyt design og et par nye 1,5 TSI-turboladede benzinmotorer.

Pressemeddelelse -

Danmarkspremiere – Golf Sportsvan fra 229.996 kr.

  • Skarpere frontdesign med LED-kørelys og mulighed for Full-LED-forlygter
  • Nye assistentsystemer blandt andet City Emergency Brake med Fodgængerregistrering, Køassistent, Emergency Assist og Trailer Assist
  • Infotainmentsystemer med 8“ og 9,2“ touchskærm i glas
  • Nye 130 og 150 hk 1,5 TSI-motorer med cylinderdeaktivering
  • Danmarkspremiere d. 18 marts

Efter opdateringen af Golf VII i 2017 er turen nu kommet til Golf Sportsvan. Den gør sig bemærket med et elegant og skarpere design, der blandt andet omfatter en nydesignet stødfanger foran, nye forlygter med LED-kørelys – Full-LED-forlygter fås som ekstraudstyr – og alle versioner er standardudstyret med LED-baglygter. Nye alufælge (16, 17 og 18”) og farver som Cranberry rød metallic fuldender opdateringen uden på, mens det fleksible og rummelige interiør byder på nye dekorelementer, nyt indtræk og infotainmentsystemer.

Det er de innovative tekniske nyheder, der definerer den nye opdaterede Golf Sportsvan. Det gælder detaljer som de nye infotainmentsystemer, hvor alle versioner af Golf Sportsvan er standardudstyret med Composition Media med 8” touchskærm i glas. Som ekstraudstyr kan Golf Sportsvan for 16.698 kr. udstyres med en DK Navigationspakke Pro, der indeholder Discover Pro infotainmentanlæg med DAB+, bevægelsesstyret betjening og 9,2” touchskærm.

Sikkerheden er også opgraderet i Golf Sportsvan, der nu bl.a. er standardudstyret med City Emergency Brake med fodgængerregistrering. Sikkerhed og komfort kan yderligere opgraderes ved tilkøb af en Førerassistentpakke til 13.094 kr., hvis Sportsvan er udstyret med DSG-gear. Denne pakke omfatter bl.a. Lane Assist, Køassistent (semi-automatiseret køkørsel op til 60 km/t), Blind sport sensor, Light Assist og Emergency Assist.

En DK-komfortpakke til 10.495 kr. giver dig et vellydende Dynaudio-lydanlæg, et Multifunktionslæderrat med varme og Telefonforberedelse komfort med WLAN og induktiv opladning af din smartphone.

Golf Sportsvan kommer med seks motorer, henholdsvis fire TSI-benzinmotorer (85 hk, 110 hk, 130 hk og 150 hk) og to TDI-dieselmotorer (115 og 150 hk). De to nye 1,5 TSI-motorer med 130 og 150 hk er udstyret med en række raffinerede, brændstofbesparende tekniske løsninger som automatisk cylinderdeaktivering, en elektrisk styret variabel turbolader (130 hk) og en avanceret coastingfunktion (i forbindelse med DSG-gear), der slukker motoren, når du slipper speederen, og bilen ruller videre ved hastigheder på op til 130 km/t. Et kompakt lithium-ion-batteri leverer strøm til bilens elektriske funktioner, når motoren er koblet ud og slukket, og når du igen træder på speederen, springer motoren automatisk i gang. Dette er blot nogle af mange tekniske nyheder, der gør en Golf Sportsvan 1,5 TSI med 130 hk i stand til at køre op til 19,6 km/l.

En Golf Sportsvan 1,5 TSI Comfortline med 130 hk koster fra 273.995 kr. og ønskes samme motor i Highline-versionen, der i forhold til Comfortline bl.a. har 17” letmetalfælge, sportsundervogn og Ambiente-belysning i kabinen, er prisen 297.696 kr.

Du får sportslige præstationer og suveræn kørekomfort med den 150 hk stærke 1,5 TSI-motor, der er standardudstyret med 7-trins DSG-gear og accelererer Golf Sportsvan fra 0 til 100 km/t på blot 8,3 sek. Her begynder priserne ved 300.996 kr. for en Comfortline og 323.697 kr. for en Highline.

Golf Sportsvan kan naturligvis også bestilles med et par stærke og brændstoføkonomiske TDI-dieselmotorer, og her begynder priserne ved 282.695 kr. for en 115 hk 1,6 TDI Comfortline og fra 314.295 kr. for en 150 hk 2,0 TDI Comfortline.

7-trins DSG-gear fås til 110 hk 1,0 TSI, 130 hk 1,5 TSI og 115 hk 1,6 TDI for en merpris på 18.000 kr., hvor det er standard på 150 hk 1,5 TSI og 150 hk 2,0 TDI.

Opdateringer af design, motorer og assistent- og infotainmentsystemer løfter køreglæde, sikkerhed og komfort til et nyt niveau i Golf Sportsvan, der stadigvæk imponerer med sit rummelige og fleksible interiør. Du sidder 84 mm højere end i en Golf hatchback og har derfor et godt udsyn, og bagsædet kan forskydes i længderetning med op til 180 mm, så bagsædepassagerne kan nyde ekstraordinær god benplads, eller du kan skubbe bagsædet frem og udvide bagagerummet fra 500 til 590 liter.

Den nye Golf Sportsvan kan opleves til Åbent Hus hos de danske Volkswagen-forhandlere d. 18 marts fra kl. 11 - 16.

Emner


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2016 solgte mærket 26.395 personbiler og 5.394 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Ulrik Drejsig er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co., hvor Ulrik Drejsig er administrerende direktør.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark