Pressemeddelelse -
Danmarkspremiere på den nye Touran og Caddy
Volkswagen har en bred palette af modeller, der med rummelighed, fleksibilitet, komfort og sikkerhed vil kunne dække de fleste familiers transportbehov, uanset om det er voksne, børn, kæledyr, haveaffald eller møbler, der skal fra A til B.
Ny Touran - større, sikrere og plads til syv.
Touran har siden introduktionen i 2003 været en af de mest populære MPV’ere på det danske marked, og nu står en ny Touran klar til at føre succesen videre. Det er den første multivariable MPV baseret på MQB-modulplatformen fra Volkswagen, hvilket har givet mulighed for at designe en MPV, der kombinerer lang aksel med kompakte ydre mål og en optimal udnyttelse af pladsen i kabinen. Den nye Touran er130 mm længere end forgængeren, hvilket har givet bedre plads på samtlige af de syv siddepladser. Et nyt Fold-Flat-sædesystem, et foldbart forreste passagersæde (standard på Comfortline/Highline) kombineret med easy-entry til tredje sæderække betyder, at Touran er mere fleksibel og brugervenlig, og hurtigt kan indrettes efter dagligdagens mange forskelligartede transportopgaver. Alle fem bagsæder kan foldes fladt ned, hvilket giver et bagagerum, der rummer fra 633 til 1.857 liter.
Interiøret i den nye Touran er indbydende, stilrent og har et mere førerorienteret design. Touran er standardudstyret med radiosystemet Composition Media, der har en 6,5” touchskærm, hvor du har et godt overblik over og kan betjene en række funktioner som radio, BlueTooth-telefoni, audiostreaming, kørecomputer og – hvis Touran er udstyret med dette – også navigationen. Et nyt ’Pure Air’ 3-zonet klimaanlæg, som er standard på Comfortline og Highline – sikrer et optimalt indeklima på alle kabinens syv siddepladser.
Den nye Touran er en af de mest sikre MPV’er i sin klasse og opnåede topkarakteren fem stjerner i Euro NCAPs kollisionstests. Touran er standardudstyret med syv airbags, multikollisionsbremse, træthedsregistrering og frontassist inkl. City Emergency Brake. Touran kan yderligere udstyres med en række innovative assistentsystemer, fx dynamisk lysassistent, adaptiv fartpilot, parkeringsassistent og blindvinkelsensor.
Touran kan fås med stærke og raffinerede turboladede benzin- og dieselmotorer, der yder fra 110 hk til 190 hk. Afhængig af motor kan Touran desuden bestilles med 6- eller 7-trins DSG-gear, der højner kørekomforten yderligere.
Den nye Touran kan fås med benzinmotor til priser fra 299.997 kr. og fra 329.996 kr. med dieselmotor. Touran tilbydes også på privatleasing, hvor en Touran 1,4 TSI 150 hk Comfortline koster 3.799 kr. om måneden med en engangsydelse på 25.000 kr. Ønskes Touran i stedet som firmabil kan samme model fås til en beskatningspris på 369.993 kr.
Ny Caddy - mere klasse og komfort.
Ekseptionelt rummelig, solid teknik, høj funktionalitet og stærke priser har gjort Caddy til en populær vare både blandt familier og i erhvervslivet. Den nye og fjerde generation af Caddy er iklædt et skarpere og mere dynamisk design, hvilket går igen i interiøret, hvor kvalitetsindtryk, funktionalitet og design har gjort Caddy endnu mere indbydende at opholde sig i. Caddy kommer med Volkswagens nyeste generation af entertainmentsystemer, der via en touchskærm (Composition Colour std. i Comfortline/Highline) i midterkonsollen giver føreren mulighed for nemt og bekvemt at betjene funktioner – afhængig af version - som radio/audiostreaming, BlueTooth-telefoni, navigation og kørecomputer.
Sikkerheden er opgraderet i den nye Caddy, der sætter ny standard i klassen ved at være standardudstyret med Multikollisionsbremse og områdeovervågningssystemet Front Assist inkl. City Emergency Brake. Ydermere kan der tilkøbes en række assistentsystemer fx adaptiv fartpilot, lysassistent og parkeringsassistent med bakkamera.
En af Caddys forcer har altid været den eksceptionelle rummelighed og funktionalitet. En skydedør i begge sider giver nem adgang til bagsædet - praktisk i smalle parkeringsbåse, og bagagerummet er generøst og rummer fra 750 til hele 3.030 liter. Er det ikke nok, fås Caddy i en Maxi-udgave med 324 mm ekstra akselafstand og endnu mere plads til både passagerer og bagage. Både Caddy og Caddy Maxi kan mod merpris udstyres med en tredjesæderække.
Caddy kan leveres med fire 2,0 TDI-dieselmotorer, der yder fra 75 til 150 hk samt to turboladede benzinmotorer, henholdsvis en 1,2 TSI med 84 hk og 1,4 TSI med 125 hk.
Priserne for den nye Caddy begynder ved 199.997 kr. for en 1,2 TSI Trendline. og Caddy Maxi fås fra 308.694 kr. for en 1,4 TSI Trendline.
Golf Variant – en familieklassiker.
Golf Variant har altid været en klassisk familiefavorit. Her har du et 605 liter stort bagagerum kombineret med suveræn kørekomfort, et kvalitetsbetonet og ergonomisk velindrettet interiør og omfangsrigt sikkerhedsudstyr – dyder der gav Golf titlen som Årets Bil i Europa 2013. Nu har vi gjort Golf Variant endnu mere attraktiv og tilbyder den i en 40 Years Edition, hvor det omfangsrige standardudstyr er suppleret med radiosystem inkl. BlueTooth mobilteleforberedelse, USB-stik til Iphone/Ipod, armlæn foran og multifunktionslæderrat. Golf Variant 40 Years Edition er udrustet med en turboladet 1,4 TSI-motor med 125 hk og koster fra 287.499 kr.
Touran, Caddy og Golf Variant 40 Years Edition kan opleves hos alle Volkswagen-forhandlerne i weekenden d. 24.-25. oktober kl. 10-16.
Du kan finde det komplette modelprogram for Touran, Caddy og Golf Variant og finde den nærmeste Volkswagen-forhandler på volkswagen.dk
Emner
Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2014 solgte mærket 23.000 over personbiler og 4.600 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Ulrik Schönemann.