Pressemeddelelse -
Danskere imponerer i Amarok offroadfinale i Sydafrika
- Nummer 1 i landekonkurrencen blev Sydafrika; hvis to hold i den individuelle konkurrence sluttede på første- og tredjepladsen
- Danmark slutter på andenpladsen både i den individuelle konkurrence og samlet med begge hold i landekonkurrencen
- På 3 offroad-konkurrencedage blev der dystet i diverse tekniske opgaver, speed-rallyer og tests
Støv, snavs og masser af sjov. I Sydafrika dystede 18 hold i 18 Amarok pickup’er i den internationale offroad-konkurrence ”Spirit of Amarok” – en af de største offfroadkonkurrencer for amatører. Her bliver deltagerne over flere dage udfordret i mange forskelligartede ekstreme offroad-konkurrencer.
De to danske tomands-hold bestående af Jesper og Søren Markussen fra Skæve og Casper og Rasmus Jakobsen fra Kolding dystede om offroad-kronen til Amarok Challenge sammen med to hold fra hvert af landene Sydafrika, Australien, Rusland, Taiwan, Tyskland, Tjekkiet, Namibia og Botswana. I 2019 skulle alle landene for første gang nogensinde gennemføre de forskellige teknik- og speed-trails med både højre- og venstrestyrede Amarok’er. Det er en stor udfordring for føreren af bilen at skulle vænne sig til at sidde i den ”forkerte” side. En fejlvurdering på ganske få centimeter ved gennemkørsel af en de markerede porte i en speedtrail kan koste mange værdifulde point.
”Spirit” fandt sted i Brandfort i nærheden af Bloemfontein i Sydafrika fra den 14. til den 18. august. Terrænet var nyt område for alle deltagere. Offroad-konkurrencen hed oprindelig ”Spirit of Africa” og blev skabt af den sydafrikanske rallylegende Sarel van der Merwe i 2004. I 2010 introduceres den første Amarok, og Volkswagen bliver officiel sponsor og leverandør af biler til eventet, der omdøbes til ”Spirit of Amarok”. Som altid bliver deltagerne instrueret af Sarel van der Merwe og hans team af marshalls.
Det blev holdene fra Sydafrika, der igen dominerede konkurrencen og for andet år i træk kørte sejren hjem. Men det danske hold med Jesper og Søren Markussen imponerede ved at køre en andenplads hjem i den individuelle konkurrence, og de to vandt endnu en pris, da de af alle deltagerne blev valgt som ”Most Spirited Team”. Det andet danske hold med Casper og Rasmus Jakobsen blev nr. 11 i den individuelle konkurrence, hvilket var nok til, at Danmark samlet opnåede en andenplads i landekonkurrencen.
På tredjepladsen kom tyskerne, der opnåede henholdsvis en fjerdeplads og en tiendeplads i den individuelle holdkonkurrence. De tjekkiske hold opnåede en femte- og sjetteplads i den individuelle konkurrence og sikrede sig med disse bundsolide resultater fjerdepladsen i landekonkurrencen foran australierne (plads 7 og 9 i den individuelle konkurrence) – ligeledes tjekkernes bedste resultat til dato. Dermed opnåede tre europæiske lande for første gang en placering i top fem.
Du kan se mere om Spirit of Amarok 2019 via nedenstående link:
Landekonkurrencen til ”Spirit of Amarok” 2019
- 1.Sydafrika – 3.824 point
- 2.Danmark – 3.298 point
- 3.Tyskland – 3.100 point
- 4.Tjekkiet – 2.960 point
- 5.Australien – 2.854 point
- 6.Namibia – 2.697 point
- 7.Rusland – 1.788 point
- 8.Botswana – 1.706 point
- 9.Taiwan – 1.528 point
Emner
Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2018 solgte mærket 31.993 personbiler og 4.703 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Ries Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., hvor Ulrik Drejsig er administrerende direktør.